DenDanskeDiakonissestiftelse

— 209 —

skaffe

Christiansted

de samme Fordele, som

Frederiksted

først havde

faaet. Og nu da dette skrives, har der ikke blot længe været en

lignende Virksomhed i Christiansted: midlertidigt Børnehjem for

svage Børn, Dagasyl og Vuggestue for arbejdende Mødres Børn,

tillige med en „farende Virksomhed" til Fods og til Vogns for at

tilse Børn i By og Land, men den farende Virksomhed ønskes

udvidet ved endnu en Station midt paa Øen med to Søstre, der

udelukkende skulde besøge Plantagerne og søge at holde Mødrene

til at passe deres Børn paa en dog nogenlunde forstandig og sam

vittighedsfuld Maade. Den stærke Affolkning, der stadig finder

Sted paa de dansk-vestindiske Øer — der er nu knap 4/5 imod

Befolkningen for en Menneskealder siden - , og som staar i den fjend-

ligste Modsætning til alle Bestræbelser for Øernes Opkomst, skyl

des jo for en stor Del, foruden Udvandring til Nordamerika, den

grufuldt store Børnedødelighed i et Land, der efter Fysikus Kal-

mers Sigende er Børnenes Eden, hvor man kun som Undtagelse

kender de epidemiske Børnesygdomme, som idelig hærger Europa.

Mødrenes Forsømmelse og endnu mere deres fejle Ernæring af

Børnene —

alt

stopper de i dem — bærer Hovedskylden derfor,

og den maa modvirkes ved Vejledning og Opdragelse, udholdende

og fast og dog sagtmodig. Men paa Stationerne opfostrer de dog

ogsaa en ny Ungdom og oplærer Hjælpere, der skal kunne føre

Sagen videre. —

Endnu længere bort drager en ung Prøvesøster som Dansk

Missionsselskabs Arbejder i

China.

Allerede i 1888 var Søster

Sara (Christine Johansen) gaaet ud i Missionsselskabets Hverv un

der Provst Vahls Formandsskab og fik sat en ikke saa lille Knip-

linge-Industri i Gang for de døbte Mænd og Kvinder, hvem hun

saaledes paavirkede til Flid og gode Sæder. Hun gik ud som Dia

konisse, men meldte Udtrædelse kort før hun af Helbredshensyn

maatte forlade Missionsmarken og drage hjem, hvor hun dog

baade da og siden søgte til Diakonissestiftelsen baade for Helbre

delse og Hvile. Siden den Tid er det officielle Baand ikke blevet

bevaret overfor de udrejsende Missionselever, da de jo maa have

Missionsbestyrelsen som deres egenlige Foresatte, og vi ikke kan

komme til at øve noget virksomt Tilsyn med dem. Det norske

Diakonissehus har dog flere af sine Søstre i Arbejde paa Missions