223 / 248
- 214 -
1909. Det nærmer sig mod Jubilæet; hvad der skulde juble
mest, men gør det mindst ved sit Udseende, er vor
Kirke,
hvis Loft
bl. a. ikke er blevet pudset af siden 1876, da den indviedes, men
har skæmmet sig meget under Indflydelse af Kulrøg og Gasos. En
trofast Veninde giver halvtredje Tusind, Kirkebøssen har selv samlet
eet, saa kan det omtrent lade sig gøre. Dekorationsmaler Willerup
paatager sig Anvendelsen af en ny Methode, en Slags Fresco; det
klæder vor kære Kirke prægtigt, og det er da endnu (1913) slet ikke
falmet. Inden Fornyelsen holdt Pastor
Garn
Afskedsprædiken, 13.
Juni, kaldet til Sognepræst for Thorsted Menighed ved Horsens;
men under vor kirkelige Landflygtighed faldt den 29. August
Ind
vielsen
af 12 Diakonisser, som foretoges, „efter gammel Sædvane"
kunde vi sige, i
Frederiksberg Kirke,
hvis Sognepræst, Stiftprovst
Hoffmeyer, selv Medlem af vor Bestyrelse, prædikede, medens
Diakonissestiftelsens egen Præst foretog Handlingen. Skønt næppe
større i Rumfang end Emmauskirken, har Frederiksberg Kirke Sidde
plads til omtrent fire Gange saa mange Mennesker, og den var
fyldt til sidste Tomme af en Tilhørerskare, som saaledes kunde
dømme om og faa et Indtryk af Midtpunktet i vor Gerning. Og
Handlingen, det bør huskes til en anden Gang, led saa vist intet ved at
henlægges til andre og større Forhold end de hjemlige og tilvante.
Ogsaa Ordinationerne begynder man jo nu at holde paa forskellige
Steder for at drage dem ind i nye Menigheders Forstaaelse og
Deltagelse.
Diakonissestiftelsen er Diakonisserne;
denne Grundsætning, som
vi haaber mere og mere maa have paatrængt sig Læseren af vor
Skildring, kan denne selv maaske siges lidt nok at vedkende sig.
Er det ikke mere ydre Begivenheder og Bestyrelsens Beslutninger,
den handler om, end om
Søstrenes
Gerning eller aller snarest
om Herrens Gerninger ved Søstrene? Ikke engang de
afdøde
Søstre
høres der synderligt om, selv om det mindre kunde passe at drage
de levende frem.—Vi maa henvise til
„Føbe“,
der i sine forskellige
Aargange har ret udførlige Livskildringer for adskilliges Vedkom
mende —af og til citeret i denne Bog. Men hvor skønne saadanne
Levnedsløb, hvor Livet var Kristus og Døden en Vinding, hvert
for sig er, vilde dog maaske en samlet Fremlægning lyde noget
enstonigt. Men her under 1909 vil vi fremdrage 2 Levnedsløb,
som afsluttedes i dette Aar, og hvis Virkeplads og Indhold var