hvortil den med viis Økonomi holdt sig, „Sygepleje paa Landet"
viste utvivlsomt vort Land som en smuk Nr. 1. Efter de mange
Beretninger fra andre Lande, hvori hvert af dem havde søgt at
fremstille Forholdene saa heldigt som muligt, kan man ved nøjere
Undersøgelse*) ligefrem sige, at der aldeles intet eller forsvindende
lidet er gjort i saa Henseende i Rusland, Østerrig-Ungarn, Schweiz,
Italien, Frankrig, ja i Virkeligheden ogsaa i baade Nordamerika og
England. *) Bedre staar Tyskland, hvor der navnlig i Rhinprovin-
serne er adskillig Landmenighedspleje ved Diakonisser, udfyldt af
ret talrige „Hjælperinder" med 2—3 Maaneders Uddannelse; der
næst Sverig og Norge, hvor der er gode og allerede vidtstrakte
Begyndelser, og endelig Danmark, hvor i 1909
Halvdelen a f alle
Sogne
havde deres Sygeplejersker, og overvejende med det Præg og
de Principper, som Diakonissestiftelsen og Provst Vahl 1879 satte
paa Menighedsplejen i Karrebæk, og hvori Dr.Trautner saa Idealet:
1) ingen Betaling for den enkelte Pleje, men Plejerskens Under
hold af en fælles Kasse, 2) Pleje ved Besøg ikke som Privatpleje
et enkelt Sted, 3) de fattiges Fortrin til at hjælpes. Menighedsraa-
dene har Fortjeneste af Sagens hurtige Fremgang, og „Centralfor
eningen" af dens Befæstelse og indre Udvikling. - I Danmarks
fransk-skrevne Indberetning til Kongressen gøres der ogsaa et For
søg paa statistisk at udregne, hvor mange Børns Liv vore Søstres
Arbejde paa St. Croix indtil da kan have sparet, og det skulde da
være omtrent 200. En venlig Anerkendelse har det ogsaa faaet ved
de nye Love for „Dronning Louises Forening for Syge- og Børne
pleje paa de dansk-vestindiske Øer", der bl. a. fastslaar, at en af Sø
strene skal være Medlem af hver af Lokalkomiteerne, ligesom der i
det hele blev taget Hensyn til alle Diakonissestiftelsens Ønsker ved
Lovenes Affattelse. — Ved Fællesmødet i
Kaiserswerth
i Septbr. nød
de nordiske Diakonissehuse den Ære, at en af deres Midte blev
valgt til Medlem af det „Beirat", som er med til at forberede den næste
Konferens, ligesom han maatte aflægge Beretning fra hin Kongres,
hvor han havde repræsenteret Generalkonferensen med dens mere end
20,000 Søstre. Paa Fællesmødet blev der holdt Foredrag om det
*) Se Føbe Nr. 2, 1810.
**) England er, tværtimod hvad man vil tænke sig, langt tilbage paa ad
skillige filantropiske Omraader, hvor vi er langt fremme, f. E. Abnorm
sagen.
- 220 -




