DenDanskeDiakonissestiftelse

- 221 -

blaa Kors med Opfordring til, at Søstrene skulde have Lov til at

blive aktive Medlemmer deraf, saaledes som de i stor Udstrækning

er i Danmark. — Aarets største Mærkedag for Diakonissestiftelsen

var dog, da dens Bestyrelse den 22. December samledes paa

Salem

i Gjentofte,

hvor Grosserer

Johan Adolph

paa egne og

Hustrus

—man kan vel gerne tilføje: og lille Datters—Vegne efter en alle

rede tidligere meddelt Beslutning overdrog denne sin herlige Ejen

dom, hvor han i adskillige Aar havde haft Rekonvalescenthjem for

Mænd og Kvinder, til Diakonissestiftelsens Ledelse og Brug, dog

uden at denne enten maa modtage noget af Salem eller skænke

denne noget. Salem har nemlig en Formue, ved Overdragningen

af 175,000 Kr.s Paalydende, som skal styres saaledes, at den for

øger sig selv for at kunne forøge sin Velgørenhed. Med stor Omhu

har Giveren udregnet, paa hvilke Betalingsvilkaar her kan indrettes

et Hjem for „ubemidlede, kronisk syge eller af anden Aarsag uar

bejdsdygtige Mennesker af begge Køn". I Februar rykkede nogle

Rekonvalescenter fra Diakonissestiftelsen ind i „det gule Hus", hvori

saa mangen Præstefamilie fra Kjøbenhavn havde holdt Sommerferie,

og den 1. Maj aabnedes selve Plejehjemmet, som allerede var fuldt

belagt, ved en lille Indvielsesfest, hvor begge Stiftelsens Præster talte,

ligesom der skal holdes daglige Andagter og ugenlige Hjemmeguds-

tjenester. Ved en af disse talte Adolph selv den 4. Juni, 1. Pinse

dag — og 7. Juni bortkaldtes han; en Blodprop endte ganske brat

hans Liv. —Som Medlem af Diakonissestiftelsens Bestyrelse var han

Formand i dens Menighedsplejes Ledelse og førte Tilsyn med dens

Bogdepots Regnskabsførelse. En dygtig Forretningsmand, en trofast

Kirkens Mand, en from Guds Mand. Hans Billede hænger paa

Dagligstuens Væg i Salem; det er, som han holder Øje med, at

den Aand, hvori han har grundlagt Hjemmet, maa blive og raade

der bestandig.

1911.

Uagtet den gamle Mosespsalme ved „Støvets Aar" (Ps.

90) ikke udtrykker en moralsk Lov for, hvor længe et Menneske

maa beklæde et Embede — ellers havde Moses jo selv ikke kunnet

udføre sit Livs egenlige Gerning, da han var 80 ved Begyndelsen

deraf —, men en fysisk Lov for, hvordan det gaar de fleste, min

der den dog den ene efter den anden af de gamle Ledere om, at

det lider mod Aften. -

Biskop Madsen

naaede ikke engang saa