228 / 248
- 219 -
nissestiftelsen; det staar i nærmere Forbindelse med denne, som dels
overlader det 3 Søstre uden Vederlag, og dels for de første 5 Aar
har forpligtet sig til at betale en vis Del af dets mulige Underskud
— en Garanti-Betingelse for, at det kunde faa den sidste Del af
de Penge, der var nødvendige til dets Opførelse. Men der er ogsaa
Grund til at støtte dette Foretagende, som er nyt i sin Slags, idet
Menighedsraadet
har opført det for indsamlede og tillagte Penge,
for at Folkekirkens Medlemmer ikke skal være nødt til at indlægge
sig paa det store Sygehus, som den romerske Propaganda har op
ført i Roskilde, da Kommunen ikke mente at have Raad til selv at
sørge for sine syge. Kommunen yder det nye Sygehus et aarligt
Tilskud imod at kunne indlægge sine Patienter for en fast, billig
Betaling. Det har straks vundet Tillid og er i Reglen stærkt belagt.
1910.
Efter Biskop Rørdams Død indtraadte, valgt af Besty
relsen, stadfæstet af Kongen, Biskop
P. Madsen
i hans Sted. —Bud
skabet om Pastor
Fr. v. Bodelschwinghs
Død 2. April berørte og
saa den danske Diakonissestiftelse, hvis Ombud saa mange Gange
har nydt Gæstfrihed i Bielefeldanstalten og kunnet overføre, hvad
de saa og lærte der, paa vore Forhold, til Gavn for Epileptikerne
og mange andre vanskeligt stillede Mennesker. Var han ikke, efter
os ukendt tysk Skik, allerede blevet begravet 4. Dagen efter sin
Død, vilde Førstepræsten have deltaget i hans Jordefærd; men den
bedste Deltagelse er jo at deltage i hans Værk ved at efterligne og
fortsætte det paa samme eller lignende Omraader. Saaledes begyndte
Andenpræsten efter en Artikel i „Nordisk Tidsskrift for Abnormsko
len" at tage sig af de tunghøre ved at samle dem hos sig til Guds
tjeneste; siden er Opgaven i større Maal taget op af en særlig For
ening.
Vore Søstres Gerning paa Sygehuset i
Thorshavn
kom for en
Tid til at høre op, indtil de efter et Personskifte atter blev kaldt
tilbage, dog saaledes at Menighedsplejen er gaaet over i andre
Flænder, medens to Søstre arbejder paa det gamle Sygehus, der vel
snart maa faa sin Afløser.
„Den internationale Kongres for offenlig og privat Velgørenhed",
som Danmark havde den Ære at modtage i Kjøbenhavn 9. 13.
August, maa vel ogsaa ved sit Indhold siges i det hele at have
gjort Danmark Ære. Navnlig det første af de kun fire Emner»