211 / 248
- 20 2 -
kom færre til os, laa det nær at tænke paa een Aarsag, som vi ikke
kunde forandre eller gøre noget ved. Den danske Diakonissestif
telse var ikke længer ene om Arbejdet i vort Land; der var for
uden flere Missionsgerninger hjemme og ude, kommet et andet Di
akonissehus til, som ogsaa kaldte paa de unge Kvinder. I Efter-
aaret 1902 var det netop første Gang, at
St. Lukas-Stiftelsen
officielt
henvendte sig til os med en venlig Hilsen, som ogsaa blev venligt
besvaret. Var først det nye Hus rigtig organiseret med egen Præst
og Kaiserswerth’ske Grundregler, maatte der vises baade Verden og
Menigheden, at her blev ingen
slet
Konkurrence, men en velvillig
Stilling, i gensidig Hensynsfuldhed. At det unge Hus af og til blev
prist paa det gamles Bekostning, er noget, der er set før; det unge
Hus faar ogsaa sine Sorger og Anklager. Men det gamle Hus har
netop som det erfarne og befæstede kunnet yde det unge adskillige
Raad og Tjenester, og har gjort det villigt. Dette anerkender ogsaa
det unge Hus. Vi haaber, at en ædel Kappestrid og et værdigt
Samvirke mellem de to Huse skal fremme Diakonissesagen og
Barmhjertighedsgerningen i den danske Folkekirke, idet der kaldes
paa de unge Kvinder med to Røster, men i een Tone. - Inden vi
forlader Aaret 1902, vil vi endnu mærke os, at det saa et af Dia
konissestiftelsens mest fremmelige Børn komme til Verden, da
„De
samvirkende Menighedsplejer1
den 11. Nov. aabnede sit første Kon
tor i Stormgade 35. (Se S. 193).
De sidste ti Aar gaar vi hurtigere igennem, ikke fordi der er
lidet at berette, men fordi det ligger saa nær i Tiden, at det ikke
rigtig er blevet Historie endnu.
1903.
Som tilhørende Historien kan vi i alt Fald betragte
Søster
Elise Holten,
der døde 24. Febr.,
Husets første Søster.
Hun
kunde fortælle om, hvordan hun kom dertil allerede den 23. Maj
1863: „Vejret var den Morgen dejligt, lyst og solvarmt; det første
levende, der modtog mig, var en sød lille Stær, der sad syngende
og baskende med sine smaa Vinger paa et af Vinduerne i den