206 / 248
- 197 -
Hans Peter Borresen,
der døde i Santhalistan 23. Sept., „var Diako
nissestiftelsens trofaste Ven, hvis kærlige Breve mange Gange har
varmet os til at tage vor Gerning op med noget af hans Iver og
Kraft“. „I Dr.
Uhlhorn
(f 17. Dec.) mistede Diakonissesagen sin
navnkundigste videnskabelige Begründer; at Kærlighedsgerningen er
et mægtigt Bevis for Kristendommens Sandhed, har ingen undersøgt
saa nøje eller lært os saa klart som han"*). — Moltkes Sygehjem
fik Statens Anerkendelse som en Anstalt, hvor Kommunebidrag
til Børns Anbringelse ikke skulde have Fattighjælps Virkning for
Forældrene.
Helsebod
fik sin første
Liggehal,
Vidnesbyrd om, at
den nu gik over til at være Tuberkulose-Sanatorium.
Med Begyndelsen af November blev Forstanderinden, der ellers
havde følt sig meget forfrisket ved en Rejse om Sommeren til
Færøerne for at besøge Søstrene der, alvorligt syg, saa at hun et
halvt Aar igennem maatte være ude af Arbejde, først hjemme, siden
i Syden, og den følgende Sommer tilbringe længere Tid ved Badet
Oeynhausen i Westfalen.
I September Maaneds Begyndelse kom Diakonissestiftelsens
Førstepræst til at holde et Foredrag, som efter hans Forslag selve
Uhlhorn skulde have holdt, om „den lutherske Diakonis Ejendom
melighed" ved den almindelige lutherske Konferens i
Land.
Dis
kussionen derom fik en særlig Betydning, da Prof. Nicolaus Midler
fra Berlin gav Meddelelse om et nyt Fund, der har meget med
dette Emne at gøre, og efter hvilket hele Opfattelsen deraf maa
ændres. Det var nemlig et Udkast til en Ordning af
Fattigforsør
gelsen i Wittenberg,
delvis skrevet med
Martin Luthers
egen Flaand
sidst i 1520 eller først i 1521, med andre Ord den virkelige
Original til alle de hidtil kendte Ordninger, hvormed Reformationen
gav Grundsætninger og Forbillede til al moderne baade kirkelig
og borgerlig Fattighjælp. Men ikke dette alene i opbevarede Regn
skaber fra en Aarrække indtil efter Luthers Død viste, at dette
Udkast virkelig var blevet gennemført,
at
Wittenberg
blev
delt i 4
Kredse, hver paa c. 1000 Indbyggere og hver med sin Forstander
eller Diakon,
at
Pengene virkelig var indkomne frivilligt ved de deri
anbefalede Midler, og
at
de var brugte efter de foreskrevne Regler,
ikke alene til at afhjælpe Nød, men ogsaa til at forebygge den
ved Forskud og anden Hjælp til Selvhjælp.
Luthers uforlig*)TD i7 christliche Liebestätigheit«, hvoraf 2 Bind er oversat paa Dansk.