203 / 248
— 194 -
behøvedes dog Tilskyndelse og Tilslutning ogsaa fra anden Side,
før Tanken kom til Virkeliggørelse.
Et andet Fremtids-Fingerpeg ligger i Bestyrelsesprotokollen for
29. August, da Præsten spørger, om han skal tage imod Valget til
Medlem af
Stefansforeningens
Bestyrelse. Elan havde et foregaaende
Aar gjort det samme med Hensyn til Diakonhjemmet, og da
havde navnlig Biskop Fog fraraadet det: der kunde komme Van
skeligheder ved en saadan Dobbeltstilling. Denne Gang blev det
overladt ham selv at afgøre Spørgsmaalet, og han svarede da Ja -
paa Betingelse af, at St. F.s Virksomhed ogsaa udstraktes til Kjøben-
havn - rigtignok ogsaa med
Diakonissesagen
for Øje. To Ting,
i nær Sammenhæng indbyrdes, var paafaldende i vor Hovedstad:
der var saa faa Diakonisser i Arbejde, og der var ogsaa saa lidt
Diakoni
i snævrere Forstand. Medens i 1899 Danmarks øvrige
Købstæder havde 41 Søstre i direkte Menighedspleje, maatte Hoved
stadens mindst lige saa store og utvivlsomt endnu mere til kristelig
Hjælp og Paavirkning trængende Befolkning nøjes med 12. Havde
Diakonissestiftelsen det da som Profeten, der er mindst agtet i sin
egen By, eller var der endnu nogen Bitterhed tilbage fra Bruddet
med Stein, holdt vedlige af, hvad der paa nært Hold kunde ses af
Skrøbeligheder og høres af Sladder? Resultatet var i hvert Fald,
at Hovedstaden nød mindre godt af Stiftelsens Virksomhed end f.
E. Aarhus, der havde lige saa mange Søstre paa et 12 Gange
mindre Folketal. — Ved Stefansforeningens Aarsmøde 1899 i Horsens
blev Diakonissestiftelsens Præst, med det samme han indtraadte i
dens Bestyrelse, valgt til Formand i et Udvalg til „at fremme en
Samvirken med de andre Menighedsgerninger, deriblandt ogsaa
navnlig i Hovedstaden". Da saa Stefansforeningen 2 Aar efter
fejrede sin 25 Aars Fest med at holde Indtog i Kjøbenhavn, som
den før havde agtet liggende udenfor dens Omraade, blev der den
23. Oktober 1901, i Tilslutning til Bethesdamødet, holdt et Møde
i „Billedsalen", hvor der lagdes Planer frem om en Samvirken
mellem de bestaaende Velgørenhedsinstitutioner og en rigere Ud
vikling baade udad og indad af de kristelige godgørende Virksom
heder, og hvor til den Ende „Stefansforeningens Sekretariat" blev
dannet med Diakonissestiftelsens Præst som Leder og cand. (senere
lic.) theol.
Alfred Th. Jørgensen
som lønnet Sekretær. Heraf fremgik
igen Dannelsen af
„De samvirkende Menighedsplejer
“.