95 / 248
- 86 -
bleve bragte paa, især for den unge uprøvede Søsters Skyld, som
let kunde tabe Modet, naar hendes Følelse straks blev saaret ved
sligt, som i og for sig er en Bagatel, men i den Henseende ikke
uden Betydning. - Vore Søstre hverken ere eller skulle være for
dringsfulde og hovmodige, men en
lidt
hensynsfuld Behandling
maatte vi sikre dem. . . Om Aftenen paa Hjemturen traf jeg Dr. B.,
som straks tog fat med Klager over den bestandige Skiften af Søstre,
o. s. v.; jeg tog Lejligheden vaer til at forklare ham, at man ikke
kan vente af en Søster, at hun Aaret rundt skal kunne vaage og
pleje, uden at være underkastet de samme Skrøbeligheder som
andre dødelige, undertiden at blive træt eller svag.-Jeg har natur
ligvis holdt mig rolig udadtil under disse Debatter, men for Deres
Majestæt maa jeg tilstaa, at de har bedrøvet mig meget! Det er
svært,
naar man har sat noget i Gang efter bedste Mening, og
saa godt det staar i ens Magt, og saa kun faa Dadel og Bebrejdel
ser!"
Dr. svarer: „Jeg ventede Deres Brev og var i Forvejen over
tydet om, at Fejlen ikke var paa vor Side; kun beklager jeg, at
der kom nogen af dem derhen, da De selv havde Forudfølelsen af
Uheld. Det
forundrer
mig ikke; hvad jeg beklager, er min gode
O. selv, der
bestemt
agiteres mer ved denne
Fjernelse
af Sø
strene. De Klager over
ofte Skifte
, over en
Prøvesøster,
der kunde
muligvis
tage fejl af Flasker,
over
Prétension
i Opvartning etc. etc.;
jeg svarede til alt med
Smil,
og derpaa takkede jeg og sagde: nu
skal jeg høre den anden Side og da dømme. Formodenlig har
Kammerjomfruen været misfornøjet, og stakkels Frue er nervøs
angst. Paa Mandag, første Tog er jeg inde og
venter
Dem.
Stedse den samme
Louise.
Frk. C.s Brev af Aug. 19. 1873 viser bl. a., at Striden maa
være bleven bilagt, siden Husets Herre fortæller den unge Søster,
«at han ikke vil lade hende komme hjem før til Jul! hvad skulle
vi dog gøre derved? endnu kan det gaa, 5 Uger har hun nu været
der, men i Længden tager
Folk
os det ilde op, selv om
vi
kunde
finde os deri." — Ogsaa Dronningen har hørt, at nu er Patienten
„inderlig glad over Søster L., der plejer ham saa godt, og nu for-