96 / 248
- 8 7 -
stod han, hvorfor jeg holdt saa fast paa Diakonisserne, lod han
mig sige."
Frk. C. Okt. 1873: »I Dag være det mig tilladt at meddele
en Glæde, Sorger og Bekymringer tyer jeg saa ofte til D. M. med.
Glæden angaar i Korthed en lille Tur, som Pastor Stein i forrige
Uge gjorde til Aarhus og Viborg, for der ved Prædiken og Tale
at fremme vor Sag. Han er vendt tilbage i Aftes, meget tilfreds
stillet over Alt. 1 Aarhus, hvor han var Biskop Brammers Gæst,
og hvor hans venlige Vært havde indbudt alle derværende Præster
med Familie, vore tre Søstre og det Hospitals Bestyrelse, ved hvil
ket de ere ansatte, fandt han hos alle Præster saavelsom hos Læg
folk en varm Interesse for Sagen, og en aldeles fyldt Kirke. Og,
hvad det bedste var: vore Søstre nød alle Vegne udelt Agtelse og
Yndest. Ved deres Arbejde havde Sagen vundet en god Indgang og
mange Venner. I Viborg var den saa meget lidt kendt med Und
tagelse af Byens Præster, der havde Øje og Sans for den og vare
i høj Grad imødekommende. Tre Gange prædikede Pastor St. i
de faa Dage og talte med mangfoldige af alle Stænder; han har
det Haab, ikke at have talt forgæves! Medens han var der, saa jeg
til vore Søstre paa Falster, der i den lille Redningsanstalt for Pige
børn ret have en velsignet Arbejdsmark. Derefter besøgte jeg Pa
stor Fichs, *) som have det godt, og hvor jeg utallige Gange tak
kede Deres Majestæt i mit Hjerte, fordi han har faaet det Kald!
Han er afholdt i sin Menighed og arbejder troligt, saa godt han
kan! de blege, sarte Børn ere bievne blomstrende og stærke. . . Da
vi kom tilbage, fandt vi Arkitekten beredt til at modtage Ordre om
Dagen til vor Grundstens Læggelse . . . Godt Vejr dertil ville vi af
Hjertensgrund bede vor Herre om! og det faa vi nok — men
fremfor andet bevæger det inderlige Ønske mit Hjerte, at det maa
blive vort Huses egen allernaadigste Beskytterinde, som lægger Grund
stenen! jeg haaber saa vist derpaa!"
Frk. C., Oktober 1873: „Deres Majestæts Naade at ville lægge
Grundstenen*) til vort nye Hus kan jeg ikke nægte mig at bringe
min frydefulde Tak for; og dog kan jeg ikke udtrykke,
hvor
glad
jeg blev ved denne gode Tidende! dog Deres Majestæt veed og for-
*) I Roholte ved Haslev.
**) 11. Oktober 1873.
\