- g i
en anonym Gave, ved Dronningen, 3000. - Fra Oktbr. Flyttedag
indrettedes et
Pensionat
for kronisk syge og gamle Mennesker —en
fastere Ordning af, hvad der allerede fra først af havde været ud
ført lejlighedsvis. — Af Forhandling om principielle Spørgsmaal
bragte Aaret følgende, som delvis strakte sig over næste Aar med:
Frk. C. (udateret): „I Formiddags efter Kirken havde jeg Be
søg af Fru Boeck fra Teglgaarden, tilsyneladende ganske privat og
venskabeligt, men Hensigten var at sondere Stemningen for en paa
tænkt Sammensmeltning af vor Sag med den verdslige Sygepleje
forenings. Naar vort Hospital er færdigt, skulde vi tage imod de
vordende Sygeplejersker og oplære dem som saadanne, i en bestemt
Tid. At Foreningen maatte have en høj Protektrice, er ganske
klart; det var da saa særdeles smukt, om Deres Majestæt vilde
overtage Præsidiet og saaledes forene de to forskelligartede Virk
somheder, som dog kun have eet Formaal o. s. v., o. s. v. Pastor
Stein, som endnu var her, tog Ordet med megen Varme og gav
klar og kraftig Besked! Man havde ogsaa stillet den Anmodning til
ham at overvære et Møde, som den verdslige Sygeplejeforening ag
ter at afholde den 28. ds., men han afslog det, fordi hans Overbe
visning var, at enhver Sammenblanding af saa forskelligartede Ele
menter, som deres Sag og vor, vilde være til Skade for dem begge;
saa længe han arbejdede for vor Sag, maatte der ikke ventes nogen
Imødekommenhed fra vor Side! Blev der Krig, vilde vi møde, og
da vilde det vise sig, hvem der kunde tjene bedst. Vi vilde fast
holde vort kirkelige Standpunkt med Bestemthed og hævde den
kristelige Kærlighed som nødvendigt Udgangspunkt, overfor den
blotte Menneskekærlighed. Vi kunde ønske deres Bestræbelser Held
og Lykke, men arbejde med dem Haand i Haand kunde vi ikke. —
Saa gik da Fruen og sagde: hun vilde saa ikke forfølge den Sag
videre, som ganske var hendes egen, men hun og hendes Familie
vilde tage den inderligste Del i den nye Gerning. —Nu tvivle hver
ken Pastor Stein eller jeg paa, at ogsaa det er en god Sag, og se
fuldt vel det berettigede i Omsorgen for, under Freden at tilveje
bringe brugbare Kræfter for Krigen, ja vi ville endog ikke misunde
dem en høj Protektion, naar de ville lade os beholde Deres Maje
stæts Beskyttelse i Ro."
En Artikel i Berlingske Tidende fik Svar af Pastor Stein, og
Frk. Conring skrev en udførlig Udvikling af Spørgsmaalet til Fore




