103 / 248
- 9 4 -
H. Stein og Jakob Paulli udgav i en Aarrække en „kristelig
Kalender" med mange gode Biografier.
Dr. (udateret, men vist en Stund efter Fødselsdagen, 7. Sep
tember, og dens Besøg): „Naar jeg ikke vidste, at min kære Søster
Louise kendte mig nok, vilde jeg være bedrøvet over en Misfor-
staaelse, der kunde opstaa af den lange Tavshed fra min Side, men
De veed, at jeg ikke har kunnet skrive eller tage mig andet for end
leve
for og med min korte Lykke at
have
dem. Jeg tager gerne
to Dusin af Kalenderen,
og Døtrene har ingen Brug for mere end
een. Den, som een af dem tog, var min; men jeg veed ikke, hvem
der tog den. Vi vilde alle have besøgt Diakonissehuset, men vi
kom ikke langt med vore Ønsker, da vi stedse maatte følge den
mandlige Dels Planer. Ak, det er forbi, en Drøm, en lykkelig
Drøm. — Send mig Kalenderne, her er saa Pengene straks. —
Om Enken fik noget, veed jeg ej, men anbefalet hende har jeg.
Alligevel har jeg undset mig ved at tigge, for De kan ikke tro,
hvad mine Børn har givet her. Ja ofte bad jeg selv, de maatte
ikke tro alle, der klynkede og klagede for dem; for deres Hjerter
er saa ømme, og de er saa gode, at de helst tror, alle Mennesker
er som de selv, ærlige og sanddrue. Gud ske Tak for det. At
jeg savner dem, det veed De vel nok. Farvel, til vi ses. Deres
Louise."
Ved Aarsskiftet. Dr.: „Tak for Deres tro Kærlighed og for
al Deres altfor store Overbærenhed med mig og mine smaa Bidrag
til de store Gerninger i Livet; jeg gør intet desværre andet end
beundre Arbejderne i Vingaarden, bedende Herren om at holde sin
Haand over Dem alle! i Særdeleshed Dem!"
1875.
26.—28. Februar har der været holdt en Bazar i Chri
stian VII.s Palæ for at skaffe Indbo til det nye Sygehus.
Frk. C.: „Jeg føler saa dybt og med den inderligste Glæde,
hvor naadigt og kærligt Deres Majestæt har taget Dem af det hele,
tænkt paa alt og sørget for alt! har jeg end kun været lidet deroppe,
saa har det dog været tilstrækkeligt til at erkende den virksomme
Deltagelse og utrættelige Iver, med hvilken Deres Majestæt ofrede
Tid og Bekvemmelighed, tog naadigt Hensyn til den enkelte blandt
de mange Komiteer og assisterende Medlemmer og meget andet,