105 / 248
- 96 -
Betalingen vilde rette sig efter vor Evne. De male begge ogsaa
smukt, om end anderledes end Bloch. Sujet’et ønsker Biskoppen
at være med til at vælge; tænkt er der paa Vandringen til Emmaus,
hvor Herren mødes med Disciplene. . . . Om Vejret ikke lægger
Hindringer i Vejen, skal der bygges flittigt paa Kirken i Vinter, og
jeg kan ikke med Ord gengive vor store inderlige Glæde over at
faa vor Kirke bygget! det er en saadan Fryd, som man sjældent
faar. Huset gaar det ogsaa fremad med." Med to ældre Søstre
har hun været til Konferens i Kaiserswerth. »Det var en rar Tur,
skønt vi savnede vor egen Præst og endte det hele paa otte Dage,
som er lidt for kort, naar man vil se en Del; jeg havde den Glæde,
at Søstrene synlig vare grebne af, hvad de hørte og saa."
Frk. C., 12. Oktober 1875. . . . »Al min Tid var optaget ved
Forberedelserne til Flytningen i Dag af de Søstre, der hidtil have
været indkvarterede paa Kvisten hos vor Nabo, men ved Stedets
Salg ere bievne husvilde; de maa skaffes ind i den nye Bygning,
hvilket selvfølgelig har sine Vanskeligheder og mangfoldige Besvær
ligheder for dem, der skal bo derovre! . . . I Dag gaar Pastor
Stein til Bloch! ja gid hans Maleri maa krone det hele!*)"
Inden de forlod det gamle Hjem, fik de en Oplevelse, som
lykkeligvis hverken før eller senere har gentaget sig i Diakonisse
stiftelsens Historie. . . .
. . . 1. Juli 1875 »løstes Forholdet til en Søster," læser vi i
Aarsberetningen. Som sædvanlig gør Frk. Conring ogsaa Dron
ningen Rede for denne »højst sørgelige Sag". »En ældre Søster
har i al den Tid, hun har været hos os, givet stadig Grund til
Misfornøjelse ved sit utilfredse misundelige Sind, men ved Siden
deraf troede vi at se virkelig gode Egenskaber og navnlig et Talent
til at omgaas de nervesvage syge, som nærmer sig til Sindssyge.
Vi troede derfor at kunne bære over med hende og haabede be
standig, den Dag vilde oprinde, hvor hun indsaa sin forkerte Ad
færd og forandrede den, men værre i Stedet for bedre blev det,
og efter mange frugtesløse Forsøg paa at anbringe hende saaledes,
at hendes gode Sider kunde gavne og de daarlige omgaaes, maatte
*) Det blev dog ikke Blochs, men Dorphs Maleri, som Nobel skæn
kede til Emmauskirken.