106 / 248
- 97 -
dog den Beslutning tages at sende hende bort, og den er nu i Dag
udført. . . . Pastor Stein kunde hun ikke betragte som
sin
Præst
og gjorde alt, hvad hun formaaede, for at nedsætte ham og mig
for de nye Søstre; hun vidste paa mange Maader at forgifte deres
unge Sjæle med den Bitterhed, hun selv er opfyldt af, og for deres
Skyld
maatte
hun fjernes."
Der er desværre vel ingen Tvivl om, at naar man i saadanne
Omgivelser og Forhold ikke bliver god, da kan netop det mod
satte vokse sig stærkt.
Omtrent fra denne Tid er nogle Udtalelser fra Dronningen:
„Jeg hører af min Hess*), at det skal være saa smukt hos
Dem, saa jeg maa se at benytte en smuk Dag at besøge Dem."
„Det glædede mig saa inderligt at finde Dem sidst og alt saa
venligt og lyst, medens Verden ser saa mørk og sørgelig ud. God
Rejse ønskes Dem af Deres
T
J
Louise."
„Tilgiver De min utilstedelige Glemsomhed; men naar De
vidste, hvorledes det gaar til i den nichts-thuende Kongeborg! Deres
Brev kom med en Masse andre i Skuffen og, da jeg en Dag aab-
ner denne, faldt mit Øje derpaa med Mishag over mig selv. —
Jeg kommer ind paa Mandag Kl. 11 og venter Dem, skønt jeg
forud siger, at jeg ikke er i Stand at bestemme noget derom; kun
vil jeg lægge mit Hoved i Blød for at se, om De kan hjælpe til
med
Deres stærke Aand.“
Hvad her skulde grubles over og pønses paa, kan vi ikke faa
at vide, da Brevet er uden Betegnelse for enten Aar eller Dag.
Derimod er følgende fortræffelige Brev dateret.
Dr., 26. August 1875: „Kære Søster Louise! har De Plads
til en gammel Stakkel, der er elendig, haabløs syg og trænger til
kærlig Pleje, da hun ingen har at plejes og trøstes af, naar Angsten
overvælder hende om Natten. Hun har Brystvattersot, og nu er
Benene allerede stive og svulne. Jeg betaler gerne for hende og
veed saa, at hun faar det godt. Hun har tjent mig i mange Aar
*) Dronningens Kammerjomfru, hvis Søster var Patient paa Diakonisse
stiftelsens Hospital.
7