52 / 187
48
havde i denne Retning tilvejebragt en betydelig Samling. Han
ejede en stor Mængde Håndskrifter af Sagaer og Sagabrud
stykker samt af norske og islandske Love, og skjønt også de
fleste af disse Håndskrifter synes at have været nyere Afskrifter,
var der dog ikke ganske få Membraner imellem. Der fandtes
således Pergamentshåndskrifter af Sagaer om Olaf Tryggvason
og Olaf den hellige, af Biskops-Sagaer, blandt hvilke særlig
fremhæves Gudmund Arasons Saga, af Ærkebiskop Thomas’s
Saga, af Floamanna Saga, Lændæla Saga, Eyrbyggja Saga,
VatnsdælaSaga, Kjalnesinga Saga, Hænsa-Thoris Saga,Kroka-Refs
Saga, Brudstykker af Trojumanna Saga og Sigurd Fræknes
Saga; desuden af nogle islandske Annaler, af Kongespejlet, af
den ældre Frostathingslov, den nyere Eidsivathingslov, den
nyere Gulathingslov m. £. Det er bleven sagt engang1, at der
blandt Resen’s islandske Håndskrifter var „knap noget, som
fortjener at kaldes uerstatteligt“ . Denne Ytring kan dog i det
højeste betyde, åt de Værker, som Resen ejede i Håndskrift,
alle foreligge i andre Opskrifter, noget, som jeg iøvrigt ikke er
tilstrækkelig Kjender til selv i alle enkelte Tilfælde at kunne
afgjøre. Men at Resen’s islandske Håndskrifter, selv om det
var Tilfældet, alligevel vilde have haft meget stor Betydning
for de pågjældende Skrifters Textrecension, kan vistnok be
tragtes som utvivlsomt. Af de ovenfor nævnte norske Lov
membraner betragtes særlig Håndskriftet af den ældre Frosta
thingslov, af hvilket man har Afskrifter, sommeget værdifuldt2.
I denne Sammenhæng kan måske mest passende nævnes, at
Universitetsbibliotheket også udenfor Resen’s Donation, og til
Dels før denne var modtaget, ejede flere meget værdi
fulde norsk-islandske Håndskrifter. Nogle af disse bleve be
nyttede af Torfæus, som i 1682, samtidig med at han blev ud
nævnt til Historiograf for Norge, fik en kongelig Tilladelse til
1Af Werlauff i Nord. Tidsskrift f. Oldkynd. III, 96, Anni. 1
1 Jvfr. Keyser og Munch: Norges gamle Love 1,120. Om Håndskriftet af
den nyere Eidsivathingslov a St. I, 374.