Previous Page  55 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 187 Next Page
Page Background

51

ført i Kong Fredriks den Andens Historie, som jeg har ladet

trykke“ ; osv. Som man ser, er det hans Anskuelse, at Hånd­

skrifterne selv ikke længere havde nogen Værdi, efter at han

havde benyttet dem, en Anskuelse, som man iøvrigt lejligheds­

vis kan gjenfinde hos historiske Forfattere af meget yngre Dato.

Om de nogensinde kom tilbage til Bibliotheket, er ubekjendt,

men hvis ikke, var det ikke de eneste Håndskrifter, som Biblio­

theket mistede ved Resen, idet det i en Revisionsforretning

over Bibliotheket fra 16901 hedder om et Håndskrift: „Gesta

Danorum på danske“ (Capsa Tertulliani, Ordo 2., Nr. 16), at

det var bleven borte hos Resen. Ved samme Lejlighed omtales

iøvrigt to andre vigtige Håndskrifter som bortkomne fra Biblio­

theket, nemlig „Abbreviatio Saxonis, in membrana“ (Capsa Cy-

priani, Ordo 3., Nr. 64) og Abbed Vilhelm af Æbelholts Breve,

på Pergament (samme Steds Nr. 67).

Måske kunde her indflettes et Par Bemærkninger omnogle

af Resen’s egne håndskrevne Arbejder, særlig det betydeligste

af dem, hans Atlas Danicus. Han havde i sit Testamente af

1675 bestemt, at hvis han ikke selv opnåede at få dette Værk

trykt, skulde hans Enke lade det trykke. Efter hans Død (f 1688)

bad Enken imidlertid Kongen fritage sig herfor, hvad der også

tilstodes hende-, og Værket blev derefter indlemmet i Universi-

tetsbibliotheket. Dog ganske vist ikke lige strax, i hvert Fald

for Kåberpladernes og Træstokkenes Vedkommende. Thi skjønt

man efter Resen’s egne Udtryk i hans Testamente skulde tro,

at disse allerede 1675 for den væsentligste Del vare færdige,

var dette dog så langt fra at være Tilfældet, at da der i 1692

1Nyerup omtaler denne Bevisionsforretning som værende til „endnu“ både

i sine Kbhvns. Univ. Annaler, S. 205, og i de tidligere omtalte Bibliotheks-

forclæsninger, S. 6 (Additam. Nr. 601, 4to). Jeg selv har desværre ikke

fundet dette Aktstykke, og det er vel ikke sikkert, at det ikke nu er for­

kommet. De tre ovennævnte Håndskrifter betegner Nyerup (sidst anf. Sted)

som det vigtigste af det, der savnedes, hvortil ban dog endnu føjer af Henrik

Fuirens Samling det trykte Skrift: Kanuti Episcopi Aarhusiensis Tractatus de

regimine pestilentico.

2 Se Suhm’s Nye Saml. IV, 2, 8 7 -9 0 .

4*