![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
Mel: Kejseren af Kinesiens land.
Vort fag misundt a f mange er,
just derfor har vi det så kær.
V i fløjter en lystig melodi
og aser og maser og hænger i,
og er vi besat a f arbejdsånden,
så glider arbejdet let fra hånden:
„D e t g i’r gu ld til kone og børn
og eventuelt til en lille bjørn“.
^Visen er fra 1920 og er elektrikernes slagsang den dag i dag.
Da vor kollega Bernhard Bendiksen (653) skrev de 4 vers, havde
han sikkert også fagets første svære år i tankerne. — Vanskelig
hederne ved at samle fagets udøvere i en fagforening, afdeling 1,
der blev starten til Dansk Elektriker Forbund.
De første elektriske symptomer af almen dansk interesse fandt
sted i 1857. I „Elektricitetens H istorie“ findes interessante afsnit
herom. Elektrisk lys — elektrisk springvand — hornmusik på Chri
stiansborg slots ridebane 27. august 1857. Billet 16 skilling*) .V alfart
og begejstring. I 1871 buelampelys ved skøjteløberforeningens fest
på Sortedamssøen — imponerende.
D a elektriciteten så kom til Danm ark i begyndelsen af firserne,
blev det op fattet som luksus for velhavere. Det var da også mest
private værker i de først år. Siemens & Halske fra Berlin installerede
en del på O rlogsvæ rftet i årene 1882— 1888. Bl. a. den gamle hjul
damper, Kongeskibet „D anm ark“ .
En række danske virksomheder blev hu rtigt interesserede og så en
frem tid i det magiske lys.
Kemp & Lauritzen åbnede den 16. december 1882 installations
forretning på Amagertorv 24, 1. sal. Installerede bl. a. „Familie-
Jou rnalen“ i 1886. T itan installerede eget værk i 1884, installerede
også GI. Carlsberg og en række andre virksomheder.
D et var mekanisk betonede virksomheder, der tog chancen med
installationsarbejde. Hassel & Teudt, gørtlere — Schæbel, smed —
Lauritz Knudsen, urmager — Cornelius Knudsen, instrumentmager.
Professor C. P. Jiirgensen var vist nok en af de få, der også forstod
sig på teknik og fabrikation, bl. a. fabrikerede han dynamoer og
*)
16
skilling var på det nærmeste en halv dagløn for en arbejder, så festen var ikke
for småkårsfolk.
9