118 / 170
Fortsættelseskassens lukning medførte bitterhed. N atu rlig t nok
mest hos de kolleger, der nu skulle gå den tunge gang til socialkon
torerne. Ingen kolleger ville til Tyskland. Der havde vi kun 20 med
lemmer. — H er ser man igen et bevis på fagets store arbejdsløshed
gennem mange år. Hvad med „De gode gamle dage“ ?
Uroen steg landet over. Frikorps Danm ark og Schalburgkorpset
var forhadte overalt. Sabotagerne tiltog i stadig større omfang.
Den 25. juni kom „Væ rnem agten“ påny med nye skarpe forholds
regler. Spærretid fra mørkets frembrud. Igen forbud mod forsam
linger og møder af enhver art. D et m edførte spontane folkestrejker
landet over. Så at sige alle gik hjem. Fabrikker, arbejdspladser og
butikker lukkede.
Nazi-butikker blev plyndrede og ødelagte, nogle brændt. Ungdom
tændte bål på gaderne. Alene i København var der mere end 1000
bål.
Tyskerne hentede forstærkning til byen. Kanoner blev kørt frem i
flere gader, og de skød. De var helt desperate. De henrettede 8 sabo
tører. Fejlagtigt m eddelte radio fra Sverige og England, at fagbevæ
gelsens ledere var blevet arresteret. D et blev det ikke bedre af —
tvært om.
Så lukkede tyskerne af for vand, gas og lys til København. Der
blev svaret med endnu kraftigere sabotage.
De få dage fra fredag til mandag morgen den 3. juli kostede
88 døde og 670 sårede civilpersoner alene i København. 60 af de
sårede døde af kvæstelserne. — De tyske tab er ukendte.
Tyskerne m åtte give op, de indgik på forlig, lukkede op for lys,
gas og vand og ophævede mødeforbud for forsamlinger på indtil
500 personer. I løbet af mandagen gik arbejdet så småt igang igen.
En del af de retlinede arbejdsgivere betalte for disse strejkedage
(protokol 31. oktober 1944).
Mandag den 2. juli kom Svend Hansen ikke på arbejde, men han
var lovlig undskyldt. H an var „sat i spjæ ldet“ på Alsgade skole.
Vand, brød og tærsk! Vi vidste ikke hvorfor, så vi fik travlt med at
„revidere“ hans kontor og hjem — at der ikke var farlige ting der.
H an var taget for at pille et illegalt blad op på gaden — klarede han
sig med — men han havde fået god motion. Først med hurtigløb
foran et par cyklende hipoer, som ikke var nået at komme med til
Tyskland eller fronten. Senere fik han lidt „gymnastik“ på skolen i
en uges tid bag lås og slå. — N å, heldigvis gik det godt, han kom
tilbage i god behold.
117