116 / 170
Jubilæumsfesten blev udsat. D er var kun reception på selve da
gen, men sikke da en dag. Så at sige alle organisationer inden for
fagbevægelsen hilste på. Også Installatørforeningen var repræsente
ret. D et blev en stor dag med et hav af blomster og gaver.
Oktobergeneralforsam lingen måtte vi aflyse på grund af møde
forbudet. Vi sendte derfor alt ud til urafstemning — 1355 stemme
sedler — men der kom kun 25 pct. retur. D et var unormalt. Mange
påstod da også, at de ikke havde fået noget brev — og det var jo
muligt i de dage. Beretning og regnskab blev godkendt, og alle valg
var genvalg.
Tyskerne slækkede lidt på de strenge restriktioner, og så holdt vi
en ekstra generalforsam ling den 28. november. H er gjorde vi rede
for det forløbne halvårs arbejde.
1944
Overenskomstforhandlingerne var den rene parodi. In
stallatørerne tillod sig den uartighed slet ikke at møde til forhand
ling i „Fæ llesnævnet“ . — De sendte kontorchef Åge Schiott — han
skulle bare sige nej til alt. D et var et nummer for groft. Vi krævede
og fik medhold, der skulle være reel partsforhandling. — R eel! Hele
installatørforeningens bestyrelse mødte op og sagde et fuldtalligt
nej til alt. — Jo, det var forhandling!
D erefter tillod forligsnævnets formandsskab sig den flothed at
forhøje dyrtidstillægget til alle med 5 øre — fem øre — vi opfattede
det som en fornærmende almisse.
Tegneren H e rlu f Bidstrup, den gang ansat ved Social-Demokraten,
tegnede da også en hel serie med 5-øren som emne. — H er de to
sidste billeder.
Som arbejdsgiverne tcenker sig arbejdernes levevilkår forbedret
efter 5-øres tillægget.
115