111 / 170
søndag den 29. august. D e t lyder måske tosset i dag, men det kom
som en befrielse for næsten alle. N u vidste vi da, hvor vi stod.
V i havde bestyrelsesmøde i afdelingen både lø rdag den 28. og
søndag den 29. august. V i vidste jo, at der var ved at ske noget.
Vi gik straks i gang med at skrive, duplikere og pakke breve. Bre
vene til tillidsmændene sendt vi som søndagsbreve, og de fleste fik
dem om søndagen. Postbudene var loyale, de vidste, hvad det drejede
sig om, fik vi senere at vide. Sam tlige medlemmer fik brevet den
1. september.
København, den 28. August 1943.
Elektrikernes Fagforening A fd . 1
til samtlige Medlemmer.
Gode Kollega.
Gennem den senere Tid har der mellem Befolkningen og den tyske
Værnemagt været en Del Uroligheder i forskellige Byer, og ogsaa her
i København har Forholdene udviklet sig paa en Maade, der er egnet
til at skabe de største Vanskeligheder.
Foranlediget af disse Uroligheder har de tyske Myndigheder ved
deres Befuldmægtigede Herr Dr. Best nu stillet forskellige K rav til
den danske Regering. Kravene er stillet som et Ultimatum — se ved
lagte Skrivelse — og ved et Møde i Rigsdagen i Dag d. 28/8 K l. 13.00
har Socialdemokratiets Hovedbestyrelse, den soc. Rigsdagsgruppe, De
samvirkende Fagforbund og Repræsentanter for Fagforbundene og
Københavns Fagforeninger vedtaget følgende Udtalelse:
Efter at have modtaget Meddelelse om det tyske Riges Be-
fuldmægtiges Krav til den danske Regering vedtager Forsam
lingen at udtale: Man er af den Opfattelse, at ingen dansk
Regering vil kunne acceptere de opstillede K rav og giver A r
bejderbevægelsens Repræsentanter Bemyndigelse til at afvise
dem.
Denne Udtalelse er enstemmigt tiltraadt af Samlingsregeringen, og
Regeringens Svar til de tyske Myndigheder er i Overensstemmelse
hermed.
Paa nuværende Tidspunkt er det umuligt med Sikkerhed at sige,
hvorledes Forholdene vil udvikle sig, men meget tyder paa, at den
tyske Værnemagt vil føle sig foranlediget af Svaret til at overtage
Regeringen i vort Land.
Hvorledes Forholdene saa vil udvikle sig er svært at sige, men vi
har jo visse Forbilleder i Norge og andre besatte Lande.
Det vil derfor være af stor Betydning om Arbejderne her i Dan
mark ogsaa i den kommende Tid vil forstaa at holde Hovedet klart.
— V i vil derfor opfordre jer til — hvad der end sker — saa bevar
Roen. Lad jer ikke fremprovokere til Ubesindigheder, og paalæg alle
Arbejdskammerater, at Situationen er saa alvorlig, at det er absolut
110