110 / 170
Efterhånden som „Væ rnem agten“ blev mere pågående, blev også
nogle a f „Tysklandsinstallatørerne“ lidt for frække — og undlod at
overholde den indgåede overenskomst. Vi gjorde imidlertid kort p ro
ces. F. eks. lavede en installatør lidt for meget grin med os, troede
antagelig ikke, at vi tu rde gøre noget — men han tog fejl. Vi blo
kerede ham — annonce i „Social-Demokraten“ den 6. juli — og han
har antagelig fået gode råd af sine venner, for han bragte forholdet
i orden, og vi hævede blokaden. H elt rolige var vi ikke, men netop
på den tid var tyskerne „til at tale m ed“ . De forsøgte på mange
måder at „fedte sig in d “. N y taktik.
Husker man, at de gav tilladelse til at spille fodbold-landskampen
mod Sverige. D et var den 20. juni 1943. Fuldt hus i Idrætsparken
med dronningen og kronprinsen i spidsen. Dansk sejr 3— 2. Endeløs
jubel. Næ sten ufattelig t, at det gik godt. Op mod 35.000 begejstrede
tilskuere, og ingen uroligheder bagefter. D et er næsten lige så ufor
ståeligt.
Tyskernes „venlighed“ fik ikke den tilsigtede virkning, stemnin
gen blev mere og mere trykket og spændt, og efter en række urolig
heder landet over, brændte det sammen den 27. august.
Den danske flåde blev sænket, for at „Væ rnemagten“ ikke skulle
„låne“ den. D er blev stille
på arbejdspladserne.
Regeringen gik af —
ville ikke godkende ty
skernes nye forstærkede
krav, men den anmodede
embedsmændene om at
fortsætte som hidtil, for
at det ikke skulle ende
helt i kaos.
Tyskerne erklærede der
efter undtagelsestilstand
„Peder Skram.“ sænket i Flådens
leje 29. august 1943.
109