105 / 170
60 timers arbejdsuge, 85 Pf. pr. time plus IV
2
RM pr. dag for
forsørgere. Logi i store lejre. Ret til at hjemsende 125 RM for for
sørgere og 80 RM for ikke forsørgere pr. uge (m eget overarbejde).
Kontrakt skulle tegnes for 6 eller 9 måneder. D et skete i „Den
tyske A rbejdsanvisning“, Hammerichsgade 14 i København, eller i
provinsfilialerne.
D et slog ikke rigtigt an. T rods den store arbejdsløshed var tilmel
dingen for lille efter tyskernes mening. D er blev udsendt op fo r
drende cirkulærer, der malede forholdene rosenrøde. D er blev opsat
farvestrålende plakater, og der blev frem sendt plakater til alle kon
trollokaler — nu med besked om, at de skulle ophænges på synligt
sted. — D et blev kontrolleret. I afdeling 1 blev den. hængt på et
frem trædende sted — på en dør — men den var lukket tilbage mod
væggen om dagen, så „g rinede“ den da ikke. Vi fik også enkelte
breve og besøg, fordi man i „Dr. Bests kon to r“ i D agm arhus fandt,
at der kom for få elektrikere. En dag blev de dog tilfredsstillet, da
de så Svend Hansens liste over tysklandsrej sende, den blev nemlig
længere og længere, men det var nu fordi han i stor stil „glem te“ at
slette dem, der kom hjem, af listen. — Reelt svingede tallet mellem
40 og 70.
Tyskerne begyndte så at kontrahere med danske firm aer for at
stimulere tilgangen til de tyske arbejdspladser, som jo efterhånden
blev affo lket ved indkaldelser, eller når folk afgik ved døden på
anden måde.
En halv snes installatører meldte sig „under fanerne“ og kunne
ko rt tid efter byde bedre vilkår, bl. a. en særlig akkordpriskurant.
D et gav nu ikke væsentligt flere rejsende. D et var stort set de samme
kolleger, der flyttede, fordi de kunne få lidt mere for arbejdet.
N oget andet var, at disse „sam fundsbeskyttende“ firm aer gav af
delingens bestyrelse meget mere arbejde, for nu kunne den enkelte
svend jo klage direkte til afdelingen over arbejdsgiveren.
Installatørforeningen ville ikke have noget at gøre med disse
firmaer. Vi m åtte derfor kræve, og fik, overenskomst med dem.
V i fik også forbedret priskuranten — tilpasset de særlige arbejds
forhold i Tyskland. Pågæ ldende installatører var mere end villige.
De troede, at de dermed havde fået vor „officielle godkendelse“ .
D et var ikke nogen tilfredsstillende situation at tage det ansvar,
som aftalerne trods alt medførte, men det var nødvendigt for at
kunne beskytte medlemmernes interesser. D e rejste jo kun, fordi der
ikke kunne skaffes arbejde til dem i Danmark.
104