154 / 170
ligt løntillæg til fagets lærlinge. D et var et tillæg væsentligt større
end i noget andet fag (se kongresprotokol 1970 side 64). Ved ur
afstemningen blev der kun stemt med 54,1 % , 4799 ja og 2687 nej.
I afdeling 1 stem te kun 52,2 % , 894 ja og 870 nej. Det var en sløj
stemmeprocent, når man tænker på den store information fra for
bund og afdeling.
ES, „E lektroinstallatør-Sammenslutningen“, blev efter forudgå
ende aftale ophævet ved samme lejlighed, og dermed fik ELFO ca.
100
nye medlemmer. Vi havde ellers gennem årene haft stor for
nøjelse a f denne særlige „Københavnerforening“, som vi faktisk selv
var med til at starte, ved at anbefale installatører med særoverens
komst at melde sig ind i „Langkjærs Forening“, som vi kaldte den.
Vi fik den gang a fta lt en overenskomst, der var en hel del bedre end
den med installatørerne under „Jernet“ — til stor irritation og indig
nation på Nørrevold. N ogle af installatørerne i ES var også med
lemmer af den gam le forening, og det var en dejlig drillepind over
for gam le Adamsen, der naturlig t nok som formand ikke kunne lide
dette dobbeltspil. Elan bragte det ofte på tale, og vi gav ham hver
gang det gode råd at ekskludere de
8— 10
stykker, det drejede sig
om — men det skete ikke.
En gang havde vi en særdeles munter oplevelse, som da også mo
rede Adamsen. Ved en lock-out sendte om talte
8— 10
installatører
deres svende hjem. Vi protesterede til Langkjær, som var en af dem,
for ES havde jo ikke sagt overenskomsten op, og vi havde garderet
os overfor ES. Vi måtte klage til Arbejdsretten. Dommeren var en
fornuftig mand, for han sagde let forståeligt til Langkjær, at når
ES havde tru ffe t overenskomst med os, så måtte det jo være, fordi
man ikke var tilfreds med den de havde. Svendene i om talte firmaer
fik dermed en ekstra ferie på
6— 10
dage betalt med fuld løn, og
det var de slet ikke kede af, og vi lod ES slippe med en ordensbod
på
100
kroner, det kunne vi jo nok tillade os, når svendene fik en
sådan ekstraferie.
N u var ES’s rolle udspillet, set med vore øjne. Det var den faktisk
allerede, den gang man ad lovgivningens vej fratog os retten til at
have lærlingebegrænsning i overenskomsterne, og lønmæssigt betød
ES heller ikke noget for os mere, så det var såmænd kun godt, at ES
kom ind under ordnede forhold i ELFO.
Generalforsam lingen den
5
. maj var kun svagt besøgt. Ved minde-
taler over afdøde kolleger var Thorvald Hansen (se foto 1943)
153