21 / 170
Afdelingen havde nu fået eget kontor Korsgade 49 o. g. — I fo r
huset lå café „Jochim“, der havde en lille sal på 1. etage.
Der havde i længere tid været talt om priskurant for faget, og på
generalforsam lingen den 6. oktober 1901 foreslog medlem 513 W .
Olsen, at der skulle udarbejdes en prisliste; men m an afviste med
den begrundelse, at akkord var en frivillig aftale mellem arbejder
og arbejdsgiver, så der var jo frit råderum , hvis man kunne blive
enige! Spiren var dog lagt til en akkordpriskurant.
I flere af de større firmaer blev der arbejdet på akkord — enten
aftale pr. lampested eller fast slumpakkord, men man var så småt
begyndt at aftale meter- og stykpriser. I de større klubber blev der
ud fø rt et godt organisationsarbejde.
Der var ofte diskussioner om installatørvirksomheden — skal der
være meget stort depositum for retten til at drive installatørvirksom
hed, eller skal det være fri næ ring for fagets udøvere? Problemet
drøftedes også af offentligheden og i Københavns Borgerrepræsen
tation. D et kan man bl. a. se af avisreferater. H er et fra „D anne
b rog“ den 3. juni 1901:
Elektriske Installatører.
M. Olsen anbefaler som ordfører for forespørgerne, at der ikke skal
kræves depositum på 2000 kroner fremover, men at næringen derimod
betinges af borgerskabs løsning med aflæggelse af en prøve. Der er
for tiden kun 12 installatører i byen, og det er næsten alle jernfabri
kanter.
Endelig anbefaler ordføreren, at kommunen anvender egne arbej
dere til at indlægge ledninger til målere og forgreningsbrædt.
Borgmester Øllgaard: „Kommunen må først og fremmest have dyg
tige folk at holde sig til, eftersom dette nye fag kan føre så store ska
der med sig. Så snart det kan lade sig gøre at få fastsat betingelserne
for en passende prøve, vil en sådan blive indført“ .
Borgmesteren har intet mod at engagere kommunale arbejdere, men
der er i øjeblikket ingen at få, da alle er optaget af arbejdet med at
forandre spændingen på ledningerne fra 1 1 0 til 220 volt.
Der var mange småstridigheder i klubberne — bl. a. på grund af
striden med montørklubben. D er var også en del lønsager, der dog
som regel blev løst lokalt, men det skete også på den måde, at Em.
Sørensen mødtes med ingeniør Kemp, der var blevet form and for
20