121 / 293
H. G. F. HOLM OG HANS BILLEDER
Vor gamle By har mange Elskere, og deres Kærlighed er ikke
af den Art, der kølnes med Tiden og løber ud i Ligegyldighed.
Tværtimod gælder det, at jo mere man fordyber sig i Byens Hi
storie, des mere kommer man til at holde af Byen, fordi de
mange forskellige Begivenheder igennem A,århundreder og de
mange forskellige Mennesker, som har levet-i'Byen og givet deres
Bidrag til at præge Byen, besjæler dens Kvarterer og dens en
kelte Bygninger og knytter derigennem endnu fastere de Traade,
hvormed saa. .mange er fangne af Byen. Af denne Aarsag har
Billeder af København stadig sine Samlere og sine Yndere og vil
vedblive med at have saadaane, og hos dem vil 'der være Jord
bund for et Tidsskrift som „For og Nu“ med saa mange køben
havnske Billeder, og det har jo ogsaa i Tidens Løb vundet sig en
fast Plads hos dem, der virkelig holder af vor By. Den Kreds,
som der lier kan være Tale om, er niaaske lovlig lille til egent
lig at bære Tidsskriftet økonomisk, men de skønner 'derfor ogsaa
dobbelt paa, at der her bringes Ofre for at opsamle og opbevare,
hvad der har Værd af topografiske Billeder af København, hvor
ved deres Kundskab kan forøges .og deres Sind glædes.. For enhver,
som har Kærlighed til et historisk Fag, er Billeder jo en Øjenslyst,
T idsskriftet har i lange Tider bragt Billeder fra København, og
dette Billedstof er jo
bleven
stadig forøget, men det Skridt, som
ma.n nu h ar taget ved a t indlemme Gengivelserne af de Holmske
Billeder i Tidsskriftet, er ligesom a t sæ tte Kronen
paa
Værket.
Spredt som de Holmske Billeder er
paa
mange Hænder og i Al
mindelighed utilgængelige rundt i de mange private Samleres
Hjem, var de i Grunden ganske unddragne mange, for hvem de
er rene Lækkerier. Ganske vist er Gengivelse ikke Original, men
gode Gengivelser kan dog tilstrækkelig støtte den historiske Sans
og forhøje den topografiske Interesse, ligesom de jo ogsaa kan
danne uundværlige Grundlag for fortsat Studium. Originalerne
beholder deres kunstneriske Alærd, efter at de er reproducerede,
og de, som er i Besiddelse
af
Originalerne, lider ingen Skade ved
at deres egen Glæde meddeles til mange andre.
De Holmske Billeder er for Københavns Topografi et Fund, og
den samlede Gengivelse af dem lier i T idsskriftet er et Udslag
af en P ietet imod vor By og imod dens topografiske Fysiognomi,
som vækker uskrøm tet Paaskønnelse i interesserede Kredse.
Det er saa besynderligt og vemodigt at tænke paa, hvad det
var, som muliggjorde den Holmske Produktion. Han var ikke
uden Talent, ej heller uden Sans for at se med forstaaende Blik
paa de Bygninger, de P artier her i Byen, hvoraf han har efter
ladt sig Billeder, men var hans Udvikling sket uden noget for
styrrende, uden noget hemmende, uden et Brist i hans Karakter,
var hans Evne maaske bleven taget i Brug til andre og større
Opgaver, og han var maaske saa bleven ført andet Steds hen, og
var saa slet ikke bleven den København-Skildrer, som vi kender.
Nu er hans Kunst en Slags Vagabond-Produktion, en Tilfældig
heds-Kunst, hvormed han m aatte tage til Takke for at friste Li
vets Ophold, og saaledes faldt han ned i det gamle København,
som omgav ham paa alle Sider, og saaledes har saa han, som
ikke kunde redde sig selv, reddet saa mange interessante E nkelt
heder og Led af de Virkeligheds-Billeder, han daglig havde for
Øje, og som han vist ogsaa paa sin Maade har haft Kærlighed
til, ligesom de har det, de, som holder af hans Billeder.
At. Holm med sin vagabonderende N atur skulde havne paa Al
mindelig Hospital, paa det rigtige gamle Almindelige Hospital, er
i Grunden ikke overraskende, og at han saa igen skulde „findes“
der, er saare naturligt, om end der i dette Fund er noget af en
Tilfældighed, en b e s y n d e r lig Tilfældighed, som jeg her kort
skal berøre. Det kom sig paa følgende Maade:
Da jeg i Begyndelsen af Aarhundredet var bleven Præst paa
Almindelig Hospital i Nørre Allé 41, fik jeg der anvist et Par Af
trædelses-Værelser, hvor Kirkebøger og B ibliothek opbevaredes, og
livor jeg kunde hygge mig, som jeg fandt for godt. Væggene var
meget, tomme, og man m aatte derfor n atu rlig t ønske nogle Skilde
rier. En Dag sagde jeg dette til den daværende Inspektør og
spurgte tillige, om der ikke af Hospitalets Pulterkam re skulde
kunne fremdrages et eller andet hengem t gammelt Skilderi, som
jeg kunde faa til a t dekorere med paa Væggene. Som Svar der-
paa lod han mig selv tilligemed en Opsynsmand, der var forsynet
med Nøgle, gaa ned i Kælderen, hvor Garderoberne var. Her
støvede vi nu rundt, og her fandt vi de Holmske Billeder ganske
som de nu ser ud. De er endnu ophængte i Kontoret paa Hospi
talet.
Hvordan Billederne var havnede i Kælderen, har sin besynder
lige Aarsag, som im idlertid ikke her behøver at fortælles, men
man vil kunne forstaa., at Billederne ikke ju st var komne der af
kunstneriske Hensyn, men dog heller ikke ganske uden Pietet.
I længere Tid gik jeg saa og glædede mig over Billederne paa
mine Vægge, indtil jeg en Dag tog fat paa at efterspore, hvad
der var af Holmske Billeder her i Byen, og hvad der muligvis
kunde findes af Oplysninger om Manden selv. Og her var jeg
saa heldig a t finde ham iblandt P atienterne i Hospitalets Bøger
og tillige at finde Sagen med Afhøringen over ham.
Redaktøren af „H istoriske Meddelelser om København“, Dr. phil.
Villads Christensen, viste ogsaa straks Sagen Interesse, idet han
optog min A rtikel i T idsskriftet.
Der har en Gang lige før Krigen væ ret henpeget paa, at der
burde udgives en lille Pjece om H. G. F. Holm, forsynet med Prø
ver af hans Billeder, og fra en interesseret Mand fik jeg en Dag
en Forespørgsel,
0111
jeg ikke vilde paatage mig a t skrive en saa-
dan Pjece. Jeg svarede ikke Nej til det, men Sagen blev stillet
i Bero og er ikke siden bleven tag et op. Meget mere om Man
den selv end det, jeg har meddelt i „H istoriske „Meddelelser“,
findes vist ikke. Besynderligt nok findes der saa vidt mig be
kendt ikke nogen fjæ rnere eller nærmere Slægtning af ham.
Fandtes der nogen saadan, vilde den Opmærksomhed, som de
Holmske Billeder i de senere Aar har væ ret Genstand for, vel
sagtens ogsaa liave kaldt en saadan frem, men der har ingen
meldt sig, og deraf maa man slutte, at der ingen findes, som
kan vide noget yderligere om ham.
Et nærmere Studium af lians Billeder vilde være meget løn
nende for den, som vil trænge ind til Sjælen i det gamle male
riske København, th i det er netop det maleriske i Byens Gader
og Pladser, som Holm har h a ft Sans for at tegne, men nu kan
et saadant Studium saa meget lettere gøres, som nærværende
Tidsskrift jo ved sine udmærkede Gengivelser og ved sin omfat
tende Samling af alt det., som er til a t faa fat paa, byder en
Lejlighed, som Yndere af Holms Billeder hidtil har savnet.
Vi ønsker, at „Før og Nu“ fremdeles maa fortsæ tte den Mission,
som det har paataget sig gennem Reproduktion af københavnske
Billeder, nemlig a t vedligeholde og vække Kærligheden til vor
By med dens mange minderige og særprægede Partier. Vor By
ligger herligt i geografisk Henseende, og der er over visse af dens
P artier en Duft af fin Ælde, som de Holmske Billeder ogsaa kan
vække Sans for. Slotsholmen med sin brogede Samling af gamle
Huse med de labyrinthiske Gange, Amalienborg med Omgivelser,
P etri Kirke med Pladsen derinde, Rosenborg med sine Blomster
og Træer, Frelsers Kirke med sin Provins-Idyl, Gammeltorv-Par-
tiet, Frue K irke-Kvarteret og meget, andet — over alt er der fin
Ælde, stilistisk Skønhed, varm Hygge, H istorie og Poesi — og
noget af dette er ogsaa Tonen i Holms Billeder, derfor rører de
Stemnings-Laget i de gamle Elskeres Indre.
København,
d. 9. April 1919.
R. P. Rasmussen.
110