123 / 293
udarbejdede nye Planer, hvoraf en ogsaa blev antaget, Men kort
e fter døde han, Juni 17.54, og A rbejdet fortsattes af Laur, Thurali
og Antbon. Snart efter blev dog den franske A rkitekt Jardin
indkaldt som Bygmester, og et a f ham udarbejdet P rojekt —
med Bibeholdelse af den paabegyndte Bygnings Fundamenter og
Sidetaarnene, men Hovedkirken skulde være en Kvadrat med
bejdet, ligesom der efterhaanden fremkom 'de forskelligste Fot-
slag om B enyttelsen af Ruinen — eller Marmoret.
Da tra a d te E tatsraad Tietgen til; han købte i 1874 Ruinen af
Finansm inisteriet med den Forpligtelse a t fuldføre K irken. Han
henvendte sig til Prof. Meldahl om et Prospekt til en Kirke,
hvorved man saa vidt muligt kunde benytte, hvad der før var
ottesidet^ Hovedrum og 4 mindre- Kapeller i Hjørnerne — blev
antaget 26/« 176(5. Samtidig vedtoges, at Kirken helt skulde opfø
res af Marmorblokke, en Bestemmelse, som paa Grund af sin
overordentlige Kostbarhed i V irkeligheden dødsmødte Foretagen
det. E fter Fr. V.s Død m aatte den aarlige Sum til Arbejdet
betydeligt nedsættes, og ved Res. af 9/n 1770 standsede Struensee
det helt.
Der var siden flere Gange Planer fremme om at genoptage Ar-
opført, og til Bebyggelse af de omliggende Grunde, saa at Kirken
og dens Omgivelser kunde komme til at danne en arkitektonisk
Helhed. E fter at M inisteriet i 1875 havde approberet Prospektet
og Planen, toges der fat paa Opførelsen, og 19/s 1894 indviedes
Kirken.
118