S_FørOgNu_1919_5

95 / 293

Herlufsholm
(seet fra Jernbroen).
Herlufsholm, Sædet for en fri adelig Skole, ligger i en af Sjæl­
lands skjønneste Egne ved den saakaldte Sus- eller Næsaa., 11
Mile fra Kjøbenhavn og 1U fra Nestved. Her stod før Reforma­
tionen et Benedictinerkloster, hvilket Fredrik den 2den i Aaret
1560 gav Herloff Trolle, til Bytte mod Godserne Hyllerødsholm og
Græsede, hvor siden det navnkundige Frederiksborg Slot anlagtes.
Herloff Trolle, Rigets Raad og Storadmiral, efter hvem Stedet fik
Navn af Herloffsholm, (senere Herlufsholm) og hans Frue, den
huldrige B irgitte Gjøe, nævner Historien som Stiftelsens første
Ophav. Begge elskede Gudsfrygt og Dyd og lagde her Grunden
til den Skole, der siden næsten uafbrudt har vedligeholdt sig, og
som i senere Tider endogsaa har tilhævdet sig en høi Rang blandt
de lærde Underviisnings-Anstalter. Bygningerne ere for det meste
nye. Kun den Deel af samme, hvor Kirken findes, kan betragtes
som Resten af den egentlige Klosterbygning. Selve K irken er pry­
det med kostbare og mærkværdige Gravminder, som dog tildeels
have lidt under en vis Tidsalders Mangel af Skoledisciplin. Stedet
er forøvrigt omgivet med Skov og man finder her mange behage­
lige og skyggefulde Hvilepuncter, som for hver den, der ikke
mangler Følelse for den dybere landlige Natur, liave noget Ind­
bydende og Ynderigt. Hvad der i. Særdeleshed giver dette Sted
forhøiet Værd, er vel det, at neppe Nogen besøger samme, uden
han jo forlader det med Erindringen om den forekommende God­
hed og Velvillie, hvormed man her, af Stiftelsens Foresatte og
andre Stedets Beboere, mødes overalt.
Sophienholm:
Conferentsraad Bruuns og Digterinden Frederikke Bruuns Som­
meropholdssted, er beliggende paa saakaldte Gammel-Frederiksdal
og udgjør det Sidste paa Rækken af de flere ved Søen anlagte
Lyststeder. Bemeldte Sommerbolig er bygt for om trent 60 Aar
siden i en jevn og simpel, men ædel Stiil; som man vil mene
efter Tegninger og Desseins, som Digterinden Fr. Bruun selv skal
have medbragt fra sin Reise i Italien. Til Eiendommen hører en
smuk og stor Hauge med valckre Anlæg, et norsk Huus, en Kilde
m. m. Fra samme har man en ypperlig Udsigt over Søen til
Collecolle, Aldershvile og flere Steder.
Dronninggaard
(seet fra Kaninholmen):
Dronninggaard, eller som det almindelig kaldes, Næsset har en
smilende og indbydende Beliggenhed ved Fuursøens ynderige Bred­
der, i den nordlige Deel af Sjælland, om trent 2'A Miil fra Hoved­
staden. Det udgjør tilligemed den nærliggende Avlsgaard eller
Gamle Dronninggaard og Frederikslund en samlet Eiendom, som
forhen eiedes af Familien de Coninck, men nu tilhører den rige
Senator Jenisch i Hamburg. Navnet Dronninggaard, siger man,
skyldes en af vore afdøde Dronninger, som der formenes at have
havt et Jagtslot.
Nede ved Søen findes, i det Mindste Rudera af en ældre Byg­
ning, ligesom en Bænk der i Nærheden, paa et Sted kaldet Al­
tanen, med Navnet Louise, synes at pege paa den Formening, at
det skulde være Frederik den 4des elskede Louise, som der havde
havt en Sommerbolig. Ved Bygningen findes en Lystskov med
fortrinlig smukke Partier, anlagte i den nyere Smag, og foruden
et nydeligt chinesisk Lysthuus og en Mængde andre lignende Gjen-
stande, der tjene til Moro og Adspredelse, og hvortil Kunsten i
sin Tid har^bidraget betydelig. Dette Sted var derfor ogsaa i
bedre Tider, da Handel og Velstand florerede, et sandt Elysium
for Kjøbenhavns Indvaanere, hvorhen de da tyede, ligesom nu til
de nærmere Forlystelsessteder.
Den fri og ubehindrede Adgang til samme er vel nu, som for­
hen, ikke nægtet, imidlertid besøges Stedet ikke længere i den
Grad, som dets Yndigheder og overvættes Rigdom paa Natur-
skjønheder, ellers turde lade slutte.
Fredensborg Slot.
(Prospectet er tag et fra Slotsgaden. I Forgrunden seer man
G jæstgiverstedet, den saakaldte Store Kro).
Denne Kongebolig, som ligger i den nordøstlige Deel af Sjæl­
land, 4 Mile fra Kjøbenhavn, udmæ rker sig i Særdeleshed ved
sin skjønne Beliggenhed i Nærheden af den deilige Esroms Sø.
Dette Slot var i en Række af Aar, den kongelige Sommerresidenz.
Frederik den 4de søgte her den Ro, det pragtfulde nærliggende
Frederiksborg, ikke var i Stand til a t forskaffe ham. Han bygte
det nuværende Slot og anlagde Haugen, som især er bekjendt af
den saakaldte Normandsdal, en med Terrasser omgiven og Fi­
gurer af Sandsteen decoreret Fordybning. Desuden findes i denne
Hauge en Mængde andre Kunstens M indesmærker og fornemmelig
Pragtvæ rker af billedlig Kunst. Da i Aaret 1720 Freden med
Sverrig skulde underskrives, og Kongen ju st paa den Tid opholdt
sig i det nys fuldførte Slot, gav han det Navnet: Fredensborg.
De efterfølgende Konger, Christian den 6te, Frederik den 5te, saa
og for en Deel Christian den 7de, valgte ogsaa især dette be­
hagelige Sted til deres Sommerophold.
Marienlyst:
Et vakkert Lystslot, i Nærheden af Kronborg, er fornemmelig
bekjendt af sin romantiske Beliggenhed, trindt omgivet af Skov
og Strand. Her findes en ret smuk Hauge med afvexlende For­
dybninger og høie Bakker, hvorfra man har den skjønneste Ud­
sigt over Sundet. — Efter Sagnet, skal i fordums Dage, fra be­
meldte Slot og lige til Kronborg, have gaaet en underjordisk muret
Gang, som har dannet en Communication mellem samme og Fæst­
ningen og formodentlig har været bestemt til Retirade i Krigs­
tider.
Naturen og Kunsten i Forening gjør dette Sted til en yndig
Samlingsplads, i den blidere Aarstid, for Helsingørs og Omegnens
Indvaanere.
Helsingøer og Kronborg
(seet fra en af Bakkerne ved Stranden i Nærheden af Staden):
Helsingøer, som ligger i 5 a 6 Miles Afstand fra Kjøbenhavn,
er næst denne en af de vigtigste Handelsstæder i Kongeriget
Danmark. Sit Navn har den, saavelsom det ligeoverfor liggende
Helsingborg i Skaane, af Helsingerne, en gammel nordisk Folke­
stamme. Staden selv er omgivet af Naturskjønheder og har en for­
tryllende Beliggenhed paa den yderste nordlige Kyst af Sjælland.
Den synes af Naturen bestem t til en Foreningspunkt for Handel
og Skibsfart. Man overskuer her med eet Blik tvende Have,
Nord- og Øster-Søen, sorn Sundet (Øresund) forbinder, og øiner
paa samme Tid tvende Riger, som Sundet igjen adskiller. Stadens
Opkomst regner man fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede.
I Følge gamle T ractater b etaltes her Told af alle forbiseilende
Skibe, og de fleste europæiske N ationer maae ogsaa af den Grund
her holde Consuler. Nærved paa den yderste Pynt af Landtungen
ligger Fæstningen Kronborg, Nøglen til Sundet, og derhos et af
de mærkværdigste Slotte i Danmark, opført med uhyre Bekost­
ninger i Aaret 1577 under Fredrik den Andens Regjering, og a l­
mindelig bekjendt for sin majestætiske Beliggenhed. Denne gamle
og høist mærkværdige Bygning, der i sin Tid, saavel udvendig
som indvendig, var en af de prægtigste og kostbareste i Landet,
har i de sidste Aarhundreder ikke været beboet.
Evalds Høi:
Denne Høi findes i om trent B Miles Afstand fra Kjøbenhavn
ved Stranden paa den nordøstlige Kant af Sjælland i Nærheden
af Sophienberg Slot og ikke ret langt fra Hirschholm og Rungsted.
Dette Sted er fornemmelig berømt derved, at det var der D igte­
ren Johannes Evald, som levede i Aarene 1743—1781, tilbragte
en stor Deel af sin korte Levetid. Her skrev han iblandt andet
sin Balders Død og flere af de Mesterværker, der gjorde ham
90