99 / 293
elsket og beundret, som en af Danmarks forste Digtere, og hvor
ved han erhvervede sig et udødeligt Minde hos Efterkommerne,
Digteren, som i e t eget Stykke, betitlet, „Rungsteds Lyksalig
heder“ h ar foreviget dette sit Yndlingsopholdssted, har derved
tillige givet tilkjende, hvor kjæ rt det var ham.
Eti af
sammes senere veldædige lie r e har,
den udødelige San
ger til Ære, ladet beplante den her afbildede Hoi, af Sandsteen
ladet opreise Mindest etten, som der findes, og prydet den med
Navnet.: Johannes
Evald,
Frederiksberg Slot
(seet fra Slotshaugen):
Frederiksberg, den kongelige Families Sommerresidents, Vs Miil
fra. Kjobeiihavo, er bygt paa en Bakke, i ældre Tider kaldet.:
Tulleshoi. Her laae fordum Landsbyen Solborg, hvilken, da Frede
de mange nye og smagfulde Anlæg, hvilket gjør, a t Haugen er
Kjøbenhavnernes første Yndlingssted, saam eget mere, som den
kongelige Familie tillader Alle og Enhver den meest ubehindrede
Adgang.
Kjøbenhavn,
(seet. fra Bakken i den kongelige Slotshauge paa Frederiksberg).
Nederst i Forgrunden seer man en Deel af de kongelige S tald
bygninger, længere hen til Venstre Frederiksberg Kirke, hvorfra
der fører en Allee til K jøbenhavn. F ra bemeldte Standpunct
bliver allene Ivirketaarnene, det høitliggende Slot Christiansborg
og Rosenborg, saavelsom en Kaserne til Venstre synlig; den øv
rige Deel af Byen skjules af de med T ræer beplantede Volde. I
Baggrunden øiner man den svenske Kyst paa hiin Side Sundet.
Kjøbenhavn er Hovedstaden i Kongeriget Danmark, siden Aaret
ML H C I l Biilm.
wnåg
LJi-.l _
Mariemlffst idet gamle Slot i Barken)
1826
.
'Simmi
T ill:. D et k gl. B ib lio tek .
r it den Udi© gav nogle Amager© Tilladelse til der at nedsætte
sig,, blev kaliet Tester-Amager. ©g senere, nmier Frederik den
■Ide fik Navnet: Pkindsens-Amager. En liden Sommerbolig fPrind-
sens Gaaidji. somn denne Konge allerede i sine yngre Aar der lod
opføre, kan ansees som Gmimden. til det nuværende Slot. Side
bygningerne derimod er© noget yngre, saavelsom Anlæget af Slots
haugen. Under hans Son Christian den 6te opførtes endelig de
øvrige Bygninger, som omgive Slotspladsen mod Syd. Dette Slot
udmærker sig ved en ædel Simplicitet i Bygningsmaaden, og skjont
det hverken er prydet med Taarn eller Kuppel og I det Hele
taget har ingen aurchltektoniske tids!ringer, synes det ikke desto
mindre at bære nmlskjendelige Præg af den Aand, som besjælede
den Frederik, der bygte det. Men hvad der især gjør samme til
et behageligt Opholdssted for den. kongelige. Familie i Sommerens
Tid, er vel foruden Nærheden nf Hovedstaden den uforlignelig
skjenne l dsigt, som her tilbyder sig fra alle Kanter, og som, efter
Fremmedes Dom. giver dette Slot Bang blandt de Ferste i Europa.
Slolsliaiigen er tillige em af de skjønneste man kjeuder, og er
dot især den nylig diede. Overhftfmarschal, Hans Excellence Adam
Wilhelm v. Hauchs driftige Virksomhed, som tilkommer Æren
for
1446 Kongens Residentz, Regjerings-Collegiernes sam t V idenska
bernes og Kunsternes
Sæde. I
statistisk Henseende bemærkes, at
Staden,
som er beliggende i den nordøstlige Deel af Sjælland paa
begge Sider af det smalle Sund, som skiller Amager fra denne
Provinds, bestaaer oprindelig af 3 Dele, den gamle og ny Stad
sam t Christianshavn, der ved tvende Broer, Knippelsbro og Lange-
bro, ere forenede med hinanden.
Kjøbenhavns Opkomst regner man fra det 12. Åarhundrede;
den er noget over 1 Miil i Omkreds, er befæ stet til alle Sider,
har over 100,600 Indvaanere, om trent 4000 Huse, 230 Gader, 9
Hovedkirker og 4 Porte. Foruden Slottene Rosenborg, Oharlotten-
borg, Amalienborg og Christiansborg, har den e t berømt astrono
misk Taarn samt. flere offentlige Bygninger og S tiftelser af for-
skjellig Art.
94