40 / 81
De ved Tilsyn sig ei spared,
Dem GUds Engle^Vagt bevared.
Deres hellig Tilsyn gavnet;
Hver Mand viiste ald sin Fliid;
Mand til Redning intet savnet,
GUd lod lykkes ald vor lid;
Ilden, som i Luften flaved,
Faldt, som Goliat for David.
Da nu Ilden havde kæmped
Og lagt øde som en Hær,
Ildens OverhErre dæmped
Mægtig alle Ildens Sværd,
Og GUd frelste fra den Vaade,
Naade lagde hand til Naade.
Strax lod Landsens Fromme Fader
Løbe sine Tanker om,
Ville bode alle Skader,
Fattig Folk til Hielp hand kom;
Dem, som havde hungred længe
Gav hand 011 og Brød og Penge.
Fire Hundred nogle Dage
Fri med Kongens Vogne gik;
De til Skibs som ville tage,
Ogsaa fri Geleide fik:
Hvo kand saadan Konge ligne?
Ævig HErren ham velsigne!
Landsens Moder vores Dronning
Var og naadig der udi;