394 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
377
flere af den unge Dirigents Sangere opstaaet det Ønske,
at han jævnligen vilde tage sig af Sangens Fremme, og
efter den Tid samledes ofte saamange Regentsianere, som
hans Ledighed paa 3die Gang kunde rumme, til Indøvelse
af fiirstemmige Sange, hvis Harmonier snart gjenløde ved
de improviserede Gilder under Træet, som fortsattes, om
end med et mindre Antal Deeltagere end før Studenter
foreningens Stiftelse, ligesom ogsaa ved lignende smaa
»Kompotationer« paa Kamrene. Den herved vundne mu
sikalske Dannelse bidrog meget til at forskjønne den Fest,
der Aaret efter (1823) afholdtes i Anledning af Re-
gentsens 200aarige Bestaaen. Dette Jubilæum, der
danner en slaaende Modsætning til den lignende Høitid i
Aaret 1723, skulle vi her skjænke en nærmere Omtale:
den Maade, hvorpaa det feiredes, vidner bedst om, at
Alumnerne nu omfattede den gamle Gaard med ganske
andre Følelser end deres Forgjængere 100 Aar tilbage i
Tiden, og de Ældre kappedes med de Yngre om at give
Festdagen et saadant Præg, at den vel tør kaldes den
skjønneste Dag, som den berømte Studenterbolig nogen
sinde har seet.
Universitets-Direktionen havde allerede den 18 Juni
paa det theologiske Fakultets Indstilling bifaldet, at Festen
høitideligholdtes den 1 Juli — Frederik II.s Fødselsdag og
tillige den Dag, der ved Slaget paa Kolbergerheide var
bleven betegnet som den mærkeligste i Christian IV.s Liv
og at Regentsens Mure i denne Anledning maatte op-
pudses1). Iforveien besørgede Provst Nyerup paa Fakul
tetets Vegne udstedt et latinsk Indbydelsskrift til Festen,
der bl. A. indeholdt en Opregning af de Regentsianere,
XJ Reskriptsaml. i Tillægget til 1823.