Første Tidsrum.
1569
—
1728
. I.
33
Gjenlyd af høibaarne Ridderes klirrende Sporer og fine
Adelsfrøkeners raslende Silkekjoler, til tarvelige Smaa-
kamre for fattige unge Musasønner. Kansleren bestilte i
Svendborg, paa Ær ø o. fl. St. 43,400 Stykker Muursteen,
og man paabegyndle Nedrivningen af de Bestanddele af
Gaardens Bygninger, der ikke lode sig omdanne til deres
nye Be st emmel se1). Men rask begyndt var her ikke halv
fuldendt. Arbeidets Fr emme synes nemlig et Aarstid efter
at være sagtnet betydelig, om ikke muligen endog en kort
Tid ganske standset. Grunden hertil har vel nærmes t
været Mangel paa de fornødne Materialier, idet en Deel
af, hvad der tidligere var anskaffet, havde maattet over
lades Kongen til andre samtidige og mere paatrængende
Byggeforetagender. Da Kansleren i Jan. 1622 begjærede
Rektors og Konsistoriums Betænkning om, hvad der kunde
tjene til at fremskynde Arbeidets Fuldendelse, gik Svaret
ud paa, at »naar der kommer Kalk og St een, maa man
bekomme derudaf, hvis (hvad) fornødent er, og hvis Steen,
som er laant til kgl. Majestæts Behov, maatte ved første
Leilighed stilles tilbage igjen«, under hvilken Forudsætning
der gaves Løfte om, at Bygningen kunde være færdig til
Pindsen s. A.9). For at faae Værket til at gaae raskere
fra Haanden blev Tilsynet med s amme , der hidtil havde
paahvilet Kommunitetets Økonom Prof. Thomas F i n k e ,
omt rent samtidig frataget denne, og Arbeidet af Kansleren
givet i Entreprise til en vis Laurids E s k i l d s e n , der efter-
haanden havde at affordre hiin de fornødne Pengemi dl er3).
Studiigaards-Regnskab for 1618 — 19.
2)
Acta cons.
25. Jan. 1622.
3) Regenisens Bygningsregnskab (i Konsistoriums Archiv). Det er
udentvivl den samme Laurids Eskildsen, der senere blev Raad-
m and og Byfoged i Kbhvn (Pontoppidans
Orig. Hafn.
S. 392
og 395).
3