54 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. I.
39
det imidlertid vistnok tør antages, at man ved Ombyg
ningen af Kansler Frises Gaard har indskrænket sig til,
hvad der for Øiemedets Skyld var nødvendigt, er det sand
synligt, at Regent sens Ydre indtil 1728 har frembudt æt
smukkere og mere charakteristisk Udseende, end senere
blev Tilfældet.
Dette bestyrkes ved en Afbildning fra
Aaret 1657 af Kjøbenhavns dengang nyeste og største
Mærkværdighed Runde t a a r n1). Dette Billeds Forgrund dannes
af Regent sens Tage, og det udviser, at Endegavlene af Kol
legiets forskjellige Længer vare smukt buede omtient som
de fire Gavle paa Holmens Kirke, at Kirkebygningen ved
den nordre Ende ind til Gaarden var smykket med et,
som det synes, fra Grunden opmuret l a a r n med et lille
Spiir, og endelig at den søndre Længe ind til Gaarden
havde en lav med takket Gavl forsynet Udbygning, der
formodenlig har været et særeget Por t huu s2). Et eien-
dommeligt, ikke just venligt Anstrøg maae de i hvert Vindue
ud til Gaden indmurede Jernstænger have givet den hele
Bygning; men den deelte i saa Henseende Skjæbne med
næsten alle offentlige Bygninger i hiin Tid, da man ved
slige Midler maatte bøde paa den mangelfulde Retssikkerhed
for Huus og Hjem. Ind til Gaarden have Jernstængerne
derimod mang l e t 3), og ligesom Bygningen fra denne Side
allerede paa Grund heraf maa have havt et venligere Ud
s eende , saaledes hævedes dette end mere derved, at Re
gentsen ligesom de øvrige kjøbenhavnske Studenter-Kollegier
og næsten alle Professor-Boliger havde sit Haveanlæg. Midt
1) I Resens
Inscriptiones Hafnienses
ved S. 198; hermed kan sam
menholdes et 9 Aar ældre Træsnit i Wolfs
Diarium
ved S. 616.
2) Af
Acta cons.
29 Marts 1623 kunde ¡øvrigt synes at fremgaae, at
der ikke er blevet opført noget eget Porthuus.
3)
Jfr. H. F. Rørdam De danske og norske Studenters Deeltagelse i
Kbhvns Forsvar mod. Carl Gustav S. 83 ff.