56 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. I.
41
ikke selv at have gjort Brug; men da den omtalte Gaard,
der i Mellemtiden havde været i Kongens Besiddelse, se
nere var afhændet til Viceskatmester Holger Yind til
Gundestrup, led Regentsens Tilliggende endelig den f o r
ringelse, hvormed der saalænge havde været truet. Efterat
Holger Vind nemlig først 1672 med høiere Tilladelse havde
tiikjøbt sig en 44 Ålen lang og
6
Alen bred Strimmel af
Regent s ga ar den, udvirkede han Aaret efter en kongelig
Befaling til Universitetet om efter uvillige Mænds Vurdering
at overlade ham et Stykke af Kollegiets Bygning og Gaard
ud til Kannikestræde, »strækkende sig fra Hjørnet udi velb.
Ils. Exe.s Gaard indtil den første Gang med Skillerummet
incl. udi Længden 9 sjellandske Alen 2 Qvarteer og 4 1 oli
(Tommer)«, paa hvilket Stykke han da ogsaa den 2 6Fe b r .
fik Skjøde1). — Omtrent samtidig med, at Regent sens Nabo-
gaard saaledes berøvede den en Deel af dens Tilliggende,,
unddroges andre Bestanddele af Kollegiet paa anden Maade-
Alumnernes Afbenyttelse. Der var saaledes indrømmet Sogne
præsten ved Trinitatis Kirke en saa anselig Deel af Byg
ningen med tilhørende Gaardsplads-), at han i en Erklæring
fra det theologiske Fakultet af 1687 siges at beboe »over en
Trediepart af den nu tilbageværende Regentses Gaardsrum
!) Kons. Kopibog for 1671—87, fol. 6, 10, 16 og 86—38. Foruden
det omtalte Stykke af Længen ud til Kannikestræde omfattede
Mændenes Vurdering endnu et andet Stykke, om hvilket det hed
der: »Nok næst op til udi samme Bygning udi Øster (?) blev os-
anviist endnu 3 Al. 3 Qv. 5 T. af samme Bygning foruden nogen
Gavl og Skorsteen med derhos et Stykkfe Jordsmaal ind ud i Re
gentsen o. s. v.«; men dette omtales ikke i Skjødet.
2)
At denne Indrømmelse allerede skriver sig fra Trin. Kirkes Ind-
vielsesaar, turde maaskee sluttes af
leg. comm.
af 1662 § 12, der
indrømmer Provsten og
»pastori«
Tilladelse til at benytte tn
fattige Studenter som Opvartere, medens alle andre »
famuli
« skulde
forlade R e g e n t s e n .