Første Tidsrum.
1569
—
1728
. II.
45
den første Rang ved vort Universitet. Denne Omstændighed
i Forbindelse med, at Fakultetet netop dengang talte en
saa fremragende Person i sin ¡Midte som Niels Hemmingsen,
der som antydet sandsynligviis endog har havt en væsentlig
Indflydelse paa Kommunitetets Oprettelse, gjør det for
klarligt, at en meget betydende Andeel af Raadigheden
over Stiftelsens Anliggender blev lagt i Hænderne paa det
t h e o l o g i s k c F a k u l t e t . At Fundatsen skulde have an-
betroet den hele Stiftelse udelukkende til den nævnte Kor
porations Forsorg, tør imidlertid ikke paastaaes, om end
dens Bestemmelser i saa Henseende ganske vist ikke ere
aldeles klare. Den gav i utvetydige Udtryk Fakultetet Ret
til aldeles uafhængig at udnævne Stiftelsens Al umner ; men
iøvrigt synes dens Bestemmelser nærmest at maatte op
fattes saaledes, at Fakultetet saavel med Hensyn til Myndig
heden over Alumnerne som med Hensyn til Administrationen
af Stiftelsens økonomiske Anliggender skulde dele Magten
med K o n s i s t o r i u m eller dettes nærmeste Repræs en
tanter, Universitetets Rektor og det philosophiske Fakultets
(fa c id t a t is a rtiu m
) Dekanus, hvorhos det endelig skulde
paahvile ikke alene Akademiets Pa t ron , d e n k o n g e l i g e
K a n s l e r , men tillige R i g s h o f m e s t e r e n paa Regje-
ringens Vegne at føre det øverste Tilsyn med, hvorledes
hine Korporationer benyttede den dem tildeelte Myndighed,
og efter deres Indstilling foredrage mulig indtræffende
vanskelige Tilfælde for Kongen. Ligesom nemlig Fundatsen
byder det philosophiske Fakultets Dekanus i Forening med
de theologiske Professorer i det mindste 4 Gange om Aaret
at »indgaae udi samme Studenters Konvent og Forsamling
og der om deres Underholdning og Andet flitleligen for
fare og, hvis Brøst udi nogen Maade findes kan, den
hjælpe at nedlægge og afskaffe«, saaledes hedder det ogsaa,