65 / 426
50
Kommunitetet og Regentsen.
tagelse alle kongelige Udfærdigelser angaaende disse Stif
telser stiledes alene til det theologiske Fakultet, hvilket
endog gjælder om det epochegjørende nye Reglement for
Kommunitetet af 23 Juni 1683, saaledes var dette sidste i
det Hele affattet paa en saadan Maade, at Fakultetet ikke
uden Grund deri kunde see en mere umiddelbar Stad
fæstelse af den Myndi ghed, hvoraf det allerede da i Gj er-
ningen synes at have været i Besiddelse1).
Allerede meget tidlig traf det theologiske Fakultet en
nærmere Anordning, med Hensyn til Udøvelsen af den.
Myndighed, af hvilken det var i Besiddelse, og udviklede-
gjennem en Række reglementariske Bestemmelser de Grund
træk til en Organisation af Kommunitetet, som Fundat sen
indeholdt. Ved en Vedtægt2), der sandsynligviis er af
fattet umiddelbart efter Stiftelsens Oprettelse, anordnede^
det saaledes, af hver af Professorerne et Aar ad Gangen,
skulde fungere som T i l s y n s m a n d
(e p li o r u s
eller
i ri
s p e e t o r )
og som saadan bl. A. føre en Bog
(m a tricu lu s)r
i hvilken foruden Fundatsen eflerhaanden alle Kongebreve,,
der angik Stiftelsen3), samt Alumnernes Navne skulde op
0 Det hedder i Reglementet (trykt i Rothes Chr. V.s Reskr. S. 440 ff)
efter Anførelsen af Spiisningstaxten: »Hvad der ellers kunde er-
agtes tjenligt med Hensyn til Spiisningen eller i andre Maader
Stedet til Nytte, det maae
Theologi
anordne«, uden at der er Tale
om nogen Raadførelse med Konsistorium eller om noget Tilsyn fra
dettes Side, men ogsaa uden at de ældre Restemmelser i saa Hen
seende ophæves. 1 en Erkl. af Prof. P. Holm (i Kallske Sml. 148
fol.), der i den senere Periode var den mest energiske Forsvarer
af Anskuelsen om det theol. Fakultets Eneraadighed over Kom
munitet og Regents, benyttes ogsaa Regi. af 16S3 som et af de
vægtigste Argumenter for denne Anskuelse.!
2) Beckman a. St. S. 12.
3) Denne Bestemmelse overholdtes dog ikke: 1 Matrikulen, der heroer
i Kommunitets-Archivet, findes hverken Fundatsen eller yngre
Kongebreve.