71 / 426
56
Kommunitetet og Regentsen.
Førelsen af Regnskabet og Brevvexlingen var beskikket Øko
nomen en S k r i v e r , der oppebar Kost og Løn af Kom
munitetet, saaledes sees der allerede i Begyndelsen af det
17de Aarhundrede under Økonomen at have været ansat
en R i d e f o g e d , der udøvede det reent lokale Tilsyn med
Bønderne og Jordegodset. En anden Side af Økonomens-
Virksomhed var at have Opsyn med Kommunitetets Bygnings
væsen og at besørge alle herved forefaldende Arbeider ud
førte. Saalænge Regentsen ikke eiede særlig Formue, var det
nærmest kun, forsaavidt den her antydede Virksomhed an-
gaaer, at Kollegiet vedkom Økonomen. Men senere, da
der til Regentsen var blevet henlagt Pengemidler, der ikke
stode i Forbindelse med den egentlige Kommunitetsformue,
tilfaldt ogsaa disses Bestyrelse Økonomen (jfr. nedenfor).
Den for os betydningsfuldeste Bestanddeel af Økonomens
Forretninger er imidlertid Besørgelsen af Kommunitetets
lluusholdning i engere Forstand eller, som det i Da
tidens Sprog hed, »Cdspiisningen«.
Dans Forhold til
denne var i den ældre Tid ordnet paa den Maade, at han
in natura oppebar eller paa Stiftelsens Bekostning an
skaffede de fornødne Vare og i sit Regnskab gjorde Rede
herfor, at med andre Ord altsaa Stiftelsen selv løb Risi
koen af Forandringer i Priisforholdene. Men ved Regle
mentet af 1683 indførtes heri den Forandring, at der
fastsattes en bestemt ugentlig Betaling til Økonomen for
hver af de Personer, der bespistes paa Klosteret, saa at
altsaa Konjunkturernes Vexel blev til hans egen Skade eller
Fordeel 1). Til den Ende skulde der hver Mandag fast‘) Den ugentlige Betaling for hver Person skulde efter Regi. være
4 Mk. S Sk. (altsaa kun 5*/7 Sk. for hvert Maaltid paa 3 Retter);
men i Tidens Løb forhøiedes denne Taxt, først 1690 til 5 Mk. ogr
da Spiisningen efter Branden 1728 paany optoges, endog til 1 Rdr.