68 / 426
en enkelt theologisk Professor, hvem der, »eftersom flittig
Inspektion med Studenterne i Regentsen høiligen gjøres for
nøden«, anvistes Bolig i den ovenomtalte umiddelbart op til
Kollegiet stødende Residents, ved hvis Afhændelse Ira
Universitetet imidlertid dette særlige Tilsyn ophø rt e1). —
Endelig kan det bemærkes, at der i dette Tidsrum ikke
sees at have været givet særegne Love tor Regents
alumnernes Forhold , hvorimod de Bestemmelser i de nys-
omtalte Kommunitetslove, der overhovedet kunde finde An
vendelse udenfor Klosteret, selvfølgelig ogsaa vare foi-
bindende for Beboerne af Regentsen. Det var først sam
tidig med den omhandlede Modifikation i den almindelige
Regel om Udnævnelsesretten, at det fandtes nødvendigt at
opstille særlige for Regentsen og dens Beboere gjældende
Bestemmelser, der dog i det Aæsentlige kun gik ud paa
en nærmere Anordning af liiin Modifikation.
11.
Det var en af det theologiske fakultets ikke
ubetydeligste Rettigheder middelbart eller umiddelbart at
udnævne Kommunitetets og senere ogsaa Regentsens Em
beds- og Bestillingsmænd.
Uagtet Fundatsen ikke ud
trykkelig indeholdt nogen Bestemmelse herom, blev det
saaledes Fakultetet, der beskikkede9) den Embedsmand,
der under Navn af F o r s t a n d e r (
o e c o n o m u s
) forestod
begge Stifteisernes økonomiske Anliggender.
Rigtignok
skulde den for Økonomen udfærdigede Bestalling i alt Fald
i den. senere Tid stadfæstes af Kongen3); men at Fakul
tetets Beskikkelse neppe nogensinde er bleven underkjendt,
turde fremgaae alene deraf, at det undertiden, medens den
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. II.
53
x) J. Baden Universitets-Journal V. S. 111 f.
2) See t. Ex. Uddrag af Biskop Jens Bircherods hist. biogr. Dagbøger
ved C. Molbech S. 273.
3) Engelstoft og Werlauff Kbhvns Univ.-Bygn.s Hist. S. 59.