63 / 426
4 8
Kommunitetet og Regentsen.
med den Fortolkning af Fundatsens Best emmel ser, som
Regjeringen gjennem disse Anordninger gjorde gjældende,
sees ogsaa Størstedelen af dens Udtalelser angaaende Kom
munitetets Anliggender indtil 1G83 at være stilede til »de
Høilærde og
d eca n u s fa c u lt a t is a rtium *
eller til »Rektor, De-
canus og menige Professorer ved Kjøbenhavns Universitet«.
Den Mangel paa Fuldstændighed og Klarhed, hvormed
selve Kommunitetets Fundats efter det Anførte behandlede
et saa vigtigt Punkt som Stiftelsens Bestyrelse, vil forundre
mi ndre, naar det erindres, at man endnu i meget senere
Tider end den, hvorom her er Tale, var langtfra med vore
Dages Skarphed og Bestemthed at afstikke Grændserne
navnlig mellem beslægtede Autoriteters gjensidige Myndig
hed. Men ganske vist er det, at den antydede Mangel
lettelig medførte Konflikter og Kompetence-Stridigheder.
Allerede i Aaret 1591 fandt man saaledes Anledning til i
Konsistorium at bringe det Spørgsmoal paa Bane, hvorvidt
egentlig det theologiske Fakultets Bemyndigelse med Hen
syn til Kommunitetets Anliggender strakte sig, og om det
ikke maatte antages at have overskredet denne ved at
straffe Alumnerne uden eller endog imod Rektors Ind-
vilgelse eller ved at give Love for hine af et andet Ind
hold end de almindelige akademiske Love1). Forhandlingerne
førte dengang ikke til noget Resultat, og Sagen sees senere
paany at være sat i Bevægelse. I Konsistoriets Møde den
12 Sept. 1604 besværede Universitetets daværende Rektor
Iver Stub sig nemlig over, at Fakultetet handlede, som om
det havde Eneret til at føre Tilsyn med Kommunitetet, og
afgav, efterat han ved en Oplæsning af Fundatsen og yngre
Kongebreve havde søgt at vise, at Sligt var uden Hjemmel,
0 Efter et Udtog af
Acta cons.
i GI. kgl. Sml. 320S. 4to under
28 Juni 1591.