69 / 426
64
Kommunitetet og Regentsen.
ene Økonom endnu var i Embedet , designerede hans
Eft ermand1). Uagtet Økonomen iøvrigt, i alt Fald i Tids
r ummet efter
1683,
ikkun antoges paa Opsigelse med
Varsel fra St. Hansdag til Michelsdag9) , var Bestillingen,
hvad ogsaa dens Beskaffenhed maatte tilsige , dog saa
anseet, at der i Økonomernes Række tælles ikke faa Pe r
soner, der enten samtidig med denne Forretnings .Ud
førelse eller efter deres Aftrædelse herfra beklædte høie
og betydningsfulde Statsembeder. I Begyndelsen var det i
Reglen en Professor, der i Forbindelse med dette sit Em
bede beklædte Økonomens Post ; men ved Christian IV.s
saakaldte
n o v ellæ co n stitu tio n es
åf
18
Mai
1621
3) be
stemtes det, at efter den daværende Økonom Dr. Thomas
Finkes Afgang maatte der ikke mere beskikkes nogen
af Universitetslærerne i Embedet , »paa det — som det
hedder — deres Lektier derover ikke skal forsømmes«.
Den sande Bevæggrund turde vel imidlertid have været
Følelsen af det Mislige i, at Økonomen i sin Egenskab af
Professor muligen kunde være Medlem af Konsistorium,
der, saalænge det theologiske Fakultet ikke havde Ene
magten , kunde komme til at bedømme hans Embed s
førelse. —Angaaende Enkelthederne ved Økonomens Embed s
virksomhed indeholdt Fundatsen ikke videre, end at han
skulde oppebære Rente og hvert Aar »ottende Dagen efter
Philippi og Jacobi (1 Mai) aflægge Regnskab for Indtægt
og Udgift og Udspiisning«. Herved synes imidlertid alle
rede tilstrækkelig antydet, at den hele Forvaltning af Kom
munitetets Fæstegods og Tiender skulde paahvile Økonomen,
*) Rircherods Dgb. a. St.
*)
Regi. f. Komm. af 1683
\
9.
3) R. Nyerup Kbhvns Universitets-Annaler fra Reform, og til 1805
S. 53, Beckman a. St. S. 36.