KommunitetetOgRegentsen

Kommunitetet og Regentsen.

Hvad der i det nærmest Foregaaende er anført om

Bestyrelsen af Kommunitetet, finder i det Hele ogsaa An

vendelse paa den senere stiftede Regents. Som en Sær

egenhed maa det dog bemærkes , at medens det vel alle

rede af den Omstændighed, at Kollegiet var stiftet for

Klosterets Alumner, maatte være en Selvfølge, at det theo-

logiske Fakultet havde Udnævnelsesretten ogsaa til det

førstnævnte, saa skete der dog i den senere Tid en Mo

difikation i denne Regel. Da nemlig enkelte Personer i

Slutningen af det 17de Aarhundrede havde begyndt at

stifte Legater for Regentsianerne (hvorom nærmere neden

for), indrømmede Fakultetet, lor at opmuntre Andre til at

følge dette Exempel, Giverne en Ret til at foreslaae Be

boere af de Kamre, hvortil Gaverne henlagdes. Denne

Forslagsret grændsede i Virkeligheden nær op til en egentlig

Udnævnelsesret, idet Bestyrelsen aldrig synes at have til

sidesat de Personer, der anbefaledes den af Giverne, hvor

imod disse kun maatte »lade sig behage, at de Uværdige

og de, som sig i

c o lleg io

ikke tilbørligen skikker, bliver

af Professorerne eller Provsten exkluderet«. Ja Fakultetet

gik endog saa vidt i sin Indrømmelse, at det ikke ube

tinget fordrede, at de Foreslaaede allerede skulde v æ r e

Kommun i t e t s -Al umne r , naar de kun »inden første Aars

Udgang der introduceres« og saaledes overhovedet vare

qvalificerede til Optagelse' paa Klosteret1). — En Afvigelse

fra de for Kommunitetet gjældende Regler indeholdes frem

deles deri, at det stadige Tilsyn, som med Hensyn til

dette skifteviis udøvedes af samtlige Fakultetets Medlemmer,

for Regent sens Vedkommende en kort Tid udøvedes af

Efter de foran i Regentsens Gaveprotokol optagne Love om «Hvad

Sludiosi

der maa ligge i Regentsen og hvor længe«.