Forste Tidsrum.
1569
—
1728
. II.
61
Yalg blandt Klosterdekanerne, hvorimod der i Reglen op
stilledes den Fordring, at Ansøgere for at komme i Be
tragtning til Embedet skulde have taget Magistergraden1).
Den her omtalte Modifikation i de ældre Bestemmelser
om Provstens Udnævnelse synes at være indtruffen sam
tidig med den store Forandring, Embedet i det Hele
undergik, kort efterat Regentsen var grundlagt. Da Chri
stian
IV
nemlig i Aa r e t l 6 34 oprettede en ny Lærestol ved
Universitetet i Metaphysik og de mathematiske Discipliner,
bestemtes det, at denne altid skulde være forenet med
Embedet som Provst paa Klosteret og Regentsen. Under
23 Dec. 1636 gav Kongen en saakaldt. »Fundation« for det
nye Læreembede2), ifølge hvilken dettes Ihændehaver for
uden fri Bolig og Kost skulde nyde Andeel i de af Alum
nerne erlagte Bøder, en Kjendelse ved deres Udnævnelse
og endelig en større fast aarlig Løn end tidligere3). Det
!) Da C. Barlholin i sin Egenskab af Universitetets Rektor 1693 søgte
at faae sin Stedsøn Stephan Reitzer antaget til Provst, udtalte
Fakultetet det Ønske, at han »
propter antigunm decus universitatis
et communitatis tuendum
maatte obligeres til at tage
gradum ma-
gisterii
« (Bircherods Dagb. S. 268), og mellem de 44 Pio\stei,
der vides at have fungeret fra 1569 indtil 1788, findes kun 14,
der ikke havde taget denne akademiske Grad.
2) Aftrykt i Nyerups Universitets-Annaler S. 79.
3) Denne skulde ifølge Fundatsen bestaae af »den aarlige Rente af
de 2000 Rdr.
in specie,
som Vi til Os elskelig'Dr. lhom as Finke
paa Kommunitetets Vegne skyldig ere, som er 120 Rdr.», hvorhos
det hedder: »For det Sidste skal Os elskelig Dr. Th. Finke eller
hans Efterkommere af Universitetets erøvrede Indkomst, efter-
haanden som den hæves kan, 1350 Rdr. afsætte og
Rectori
og
Professoribus
udstille som forbemeldt paa Rente at udsætte, efter
som herover forbemeldtes, til samme
Professoris præpositi
Løns
Forbedring«. Men ligesom den sidste Bestemmelse ikke synes at
være kommen Provsterne tilgode, saaledes sees det af det theol.
Fak.s Kopibog I. 118, at Renten af de 2000 Rdr. senere unddroges
Embedet »formedelst M. Jørgen Hammers Uforsynlighed uden Re
fusion, som hannem dog blev tilbuden«, og Embedets hele Ind
komst kunde da ikke anslaaes til mere end 150 Rdr.