81 / 426
66
Kommunitetet og Regentsen.
Høresale (det saakaldte
a u d itorium in fe r iu s
), paa egne og
sine Kammeraters Vegne frembar en Begjæring i denne
Retning, hvorefter da Provsten ligeledes ved en latinsk
Tale indsatte den Beskikkede i Bestillingen1). Dekanerne
oppebare for deres Uleilighed ikke nogen egentlig Løn, om
det end ikke er uden Exempel, at Indrømmelsen af en
saadan er bleven bragt paa Bane som et Middel til at op
muntre dem til en strængere Opfyldelse af deres Pl ig ter2).
Derimod var der foruden frit Bord tilstaaet dem Vs af Be
løbet af de Bøder, der faldt ved deres Bord, og som det
paahvilede dem at indkræve; de øvrige
2
y
3
skulde i Prov
stens Nærværelse nedlægges i en særlig dertil bestemt
Bøsse, hvis. Indhold to Gange om Aaret, ved Pindse- og
Juletid, deeltes lige mellem Provsten og fattige Alumner3).
I deres her nævnte Egenskab af Oppebørselsbetjente vare
Dekanerne pligtige til at aflægge Provsten ugentligt Regn
skab og til i fornødent Fald edelig at bekræfte deres r e
delige Omgang med Bøssens Indhold. For at lette dem
deels dette Regnskabs Aflæggelse deels overhovedet det
dem paahvilende Tilsyn med deres Bordkammerater paa
lagdes det dem ved Kommunitetslovene af 1603 hver at være
forsynet med en lille Bog, der foruden en Afskrift af de
gjældende Bordlove skulde indeholde en Fortegnelse over
det dem betroede Mandskab, ved hvis Navne de da havde
at notere de begaaede Forseelser og de faldne Bøder.
Ligesom de aldrig uden Tilladelse og uden, at der i saa
Fald beskikkedes dem en Vikarius, turde være borte fra
Bordet eller fra Kirken, men bestandig skulde føre et
1)
Bircherods Dagb. S. 223, Beckman a. St. S. 106.
2) Provst Biicheiod androg lierpaa 1684, men
uden Resultat
(Ny kgl.
Saml. 1223. 4to).
Leges communitatis
af 1603 § 23 f.