190 / 392
184
Marcus Hes.
Kongen vilde anse hans arme Vilkaar og give noget til hans
Underhold. I den tidligere Tid af sit Borgmesterskab solgte
han et Byen tilhørende Skib i Danzig, og der blev senere
Spørgsmaal om, hvor Betalingen var bleven af, dog blev han
ikke, som det synes, draget til Ansvar. Han døde 26. Okt.
1590, 64 Aar gammel, og begravedes 28. Okt. i Helligaands
Kirke, hvor Sognepræsten M. Jonas Jakobsen prædikede over
Jobs Bogs 1ste Kapitel. Det er formodenlig den russiske Handel,
der ødelagde ham, thi det maa være hans Tilgodehavende
hos „Grotfyrsten“ af Moskov, som hans Broder Anders Hes,
Borger i Helsingør, paa egne og Iver Povlsen i Kjøbenhavn,
hans Enkes anden Mand, paa sine Børns Yegne 1602 dels
selv, dels ved Fuldmægtige agtede at opkræve, hvorfor^
Kongen gav de 3 Rigsraader, der i dette Aar udsendtes ti
Rusland forat ledsage Hertug Hans, der skulde ægte Czarens
Datter, Tilhold om at hjælpe dem til rette, hvilket de for
modenlig ogsaa opnaade. Det synes ogsaa, at Yilkaarene er
blevne bedre for Marcus Hesses Enke, ti 9. Avg. 1594 fik
Rentemesteren kgl. Befaling til at betale Margrete, Marcus
Hesses Efterlevei’ske, den Fortæi’ing, som de Stadiske (Hanse-
stædernes) Gesandter hos hende havde gjort. Deraf ses nemlig,
at hun har haft saa stort Husrum, at hun har kunnet be
værte fornemme Gæster, ligesom det fandt Sted i hendes
Mands Velmagts Dage. Marcus ejede nemlig en stor Gaard,
der gik ud til Kompagnistræde og Snaregade, hvilken sidste
Gade 1572 betegnedes som det Stræde, der løber frem for
Borgmester Marcus Hesses egen Gaard, som han nu selv udi
bor; den laa øst op til Peder Skrams Gaard, hvilken sidste
uden Tvivl er den samme, som den Rønnoverne tidligere
ejede og igen laa østen op til Snares Gaard. Hos Marcus
Hes blev saaledes 1563 et svensk Gesandtskab med Hr. Sten
Eriksen i Spidsen indlagt i Herberg.
Da Statholderen
Hr. Johan Fris fik dette at vide, sendte han Bud til Kongen,
der var paa Jagt, og lod Hr. Sten bede om at vente saa
længe, til Kongen gav dem Svar, hvorover Hr. Sten blev