31 / 392
Vikariegodset.
23
Arving dertil og naar de Vikarer, der nød Indtægten deraf,
v ar døde. Som en Følge heraf blev efterhaanden en Del af
K irkegodset igen verdslig Ejendom 1), men da de fleste Gaarde
i Kjøbenhavn var skænkede Kirkerne af borgerligs, saa blev
der dog en stor Mængde Gods tilbage. Det, der tilhørte
A ltrene i Nikolaj Kirke, vedblev at høre til denne som Ind
tæ g t for Kirkens Bygning og dens Gejstlighed, S. Klemens
Kirkes Altergods kom, som vi har set, til Helligaands K irke
-og S. Peders Kirkes til Vor F ru e Kirke. V o r F r u e K i r k e s
A l t e r g o d s behandledes derimod paa en anden Maade. Uni
versitetet fik straks efter Reformationen 103 Gaarde deraf,
hvis Indtægt vurderes til 200 rinske Guldgylden, dog for
modenlig paa den Maade, at det ikke fik Indtægten førend
efter de paagældende Vikarers Død, ti det ses af de ældste
Universitetsregnskaber, at Jordebogsindtægterne var stigende^).
Hvitfeld b ere tter 3), at K ristian III indstiftede en Fredags-
gudstjeneste og derfor lovede Gejstligheden en Del af det
Vikariegods, som efterhaanden blev ledigt, men foreløbig gav
han hver Sognepræst af Loftet paa Slottet en Læst Korn og
*) Jfr. K. Erslev: Konge og Lensmand, S. 113 flg. Naar der var
nogen Tvivl, skede Tilbagegivelsen ofte ved en mindelig Overens
komst. Det Gods, som Hr. Povl Laxman saaledes havde givet
til Vor Frue Alter i Nikolaj Kirke, fik hans Sønnesøns Enke
Fru Tale Ulfstand ikke altsammen tilbage, da der i Fundatsen
var forordnefc, at Borgmestere og Raad skulde have Godset i
Forsvar og Tilsyn; hun fik saaledes kun 2 Gaarde og 2 Boder,
medens 2 Gaarde tilfaldt Nikolaj Kirkes Bygning (K. D. II 310
— 12, IV 565). Naar Sjælemesser ikke var en udtrykkelig Be
stemmelse i Fundatserne for Vikarierne, forblev Godset selv
følgelig ved Kirken, saaledes som da Vikaren Hr. Jens Madsen
døde 1551, krævedes Godset tilbage af Familien Rosenkrands,
men da det var stiftet for at vedligeholde en Ildpande i Vor
Frue Kirke, hvorved fattige Folk og Peblinge kunde varme sig,
befalede Kongen, at denne skulde vedligeholdes, og Godset
blev ikke tilbagegivet. (Rørdams Kirker og Klostre, S. 167—68).
2) En Fortegnelse over Universitetets Ejendomme i Kjøben
havn er meddelt i D. Mag. 3 R. VI 264—67. 3) Frederik I’s
Krønike, S. 230—31.