27 / 392
Yor Frue Kirkes Præsteboliger.
19
til S. Peders og S. Klemens K irk e r1), nu var henlagte til
Yor F rue Kirke og ofte burde besøges, skulde K irken have
en anden Kapellan, der ofte skulde besøge Bønderne og for
klare Katekismus for d em; til hans Underhold skulde høre
den Tiende og det Offer, der faldt fra disse Bønder, med
mindre Sognepræsten selv vilde nyde dette; i saa F ald skulde
han give den anden Kapellan ligesaa meget, som K irken og
Borgerne hvert Aar havde bestem t at give den første Kapellan.
Bagved Kapellanernes Bolig har staaet en Brønd, ti det
hedder at den Grund, der var norden for Brønden, skulde de
dele imellem sig til en Kaalgaard. Til denne Brønd skulde
Sognepræsten ogsaa have Adgang gennem sin Have, men paa
det Sted, hvor hans F o lk mindst kunde forulejlige Kapellanerne.
I Fællesskab skulde de have et Bryggers og Bagers, hvortil
Kongen skænkede dem en stor Kælder, men for K ar og andre
Ting skulde Kirkeværgerne sørge. D et om talte store Køkken
kunde de alle tre maaske ogsaa bruge i Fællesskab, hvis det
ikke skulde indrettes til Bolig for den ene Kapellan.
Denne Fordeling ender Kongen med følgende Udvikling:
„Sognepræster eller Kapellaner kan ikke bygge uden Bekost
ning, og om end nogle kunde, hvem vilde da forlange det?
de kan afsættes fra deres Stilling, hvis de, hvad Gud for
byde, skulde bestyre denne slet, og naar de dør, maa deres
stakkels Enker med deres Børn straks flytte andensteds hen
og Kirken giver Boligen til Efterfølgeren. Kirken, som vil
være Arving af Husene, maa altsaa bygge. Yi vil derfor at
denne Kirkes Yærger bygger for dens T jenere, hvad der er
nødvendigt, for at andre K irker kan efterligne dette Exempel.“
T il Forklaring af disse Præsteboligers Beliggenhed med
deles her en Grundplan af hele den nuværende Universitets-
plads fra 1757, da Forholdet endnu tildels var som K ristian
n i havde bestem t. Sognepræstens Gaard havde 30 Alen
Fagade ud til Vor F ru e K irkegaard, Sidebygning og Gaardsplads,
*) Se foran S. 4.
2*