25 / 392
Yor Frue Kirkeværger.
17
og forbedre1' Bispegaarden „med et nyt Gavlhus“ og andre
Bygninger ned ad Studiestræde, og der blev da gjort Ind
gang og Indkørsel i Gaarden fra denne sidste G a d e 1).
Vi har nu omtalt, hvorledes Kongen anvendte en stor
Del af det katholske Kirkegods til Brug for det ny Univer
sitet. End videre henlagde han Vor F rue Kirke under dets
P atron at og anviste Kirkens Præ ster Grunde tæ t op til Uni
versitetet. Disse maa vi ogsaa her omtale nærmere, da det
ses, hvorledes Kougen skænkede Vor F rue Kirke en særlig
Omsorg, medens der ikke findes nogen nærmere Bestemmelse
fra Reformationstiden om de andre K irker, hvis Forhold
sikk ert blev indrettede med denne Hovedkirke som F o r
billede.
Om Vor F rue Kirkes Stilling straks efter Reformationen
faar vi U nderretning af Universitetsfundatsen 1539. Kongen
henlagde nemlig denne Kirke til Universitetet, og dettes
R ektor og Dekaner skulde tilligemed de 4 Borgmestre og 10
Sognemænd udvælge en duelig og from Borger og en af de
Lærde til K irkeværger for „denne herlige K irk e“, som den
her benævnes; disse Værger skulde sørge for Kirkens Byg
ning, for P ræ sterne og K irkebetjentene og bestyre alt hvad
der var fornødent, dog maatte de intet foretage uden Rek
torens og Dekanernes Raad og Samtykke og skulde hvert
A a r . aflægge Regnskab i disses og de 4 Borgmestres Nær
værelse, i hvilket Regnskab ogsaa skulde indbefattes Ind
tægterne af S. Peders K irke (ialt 306 M k .), hvilke Kongen
havde tillag t samme Kirke.
Ved Vor F rue K irke skulde være en Sognepræst og 2
Kapellaner, hvem Kongen udviste Bolig i den G aard , som
Mag. Jørgen Jensen S adolin, der fra Sognepræst nu var
kaldet til Superintendent i Fyen, havde bebot; den laa
imellem Degnegaarden med dens Have og Universitetet med
*) SeReaens Beretning om Kjøbenhavns Raadhuse i Danske Sam
linger IV.