30 / 392
22
Vikariegodset.
lade dem opdrage i Hospitalet, til de kunde komme ud at
tjene. For saadanne E nker og forældreløse skulde Univer-
versitetets Rektor og Dekaner være Yærger.
Kongen ender sin smukke Bestemmelse paa følgende
Maade: „Dette vil være en stor Yelgærning mod fattige
Enker', hvis Mænd har ofret sig til Evangeliets Tjeneste for
vor F relse; det vil vistnok koste K irkerne lidet og vi skylder
dem det ogsaa; ja , hvis saadanne Enker er fattige, skylder
vi dem ogsaa anden Almisse, som Paulus skriver om rette
Enker. Det er ogsaa vor P ligt mod andre fattige at optage
dem i Hospitaler, selv om de ikke har tjen t os, hvor meget
mere skylder vi da ikke disse ? De 3 Huse skal derfor ogsaa
altid have Frihed for al borgerlig Tynge, ligesom de Grunde,
hvorpaa de er byggede“ x).
Kongens Plan kom im idlertid ikke til Udførelse, Pladsen
henlaa ubebygget, indtil K ristian IY 30 Juli 1600 skænkede
den Jord ud til Skidenstræde paa 220 Fod i Længden og
100 Fod i Breden til Have og Agerum for den Professor
residens, som var begyndt ved det ny Kollegiehus og var
bestem t til M. Jonas Jakobsen. Det var nemlig til mere
Besvær for K irkerne at bebygge og vedligeholde Grunden
end som hidtil at give Præ steenkerne 12 Daler aarlig til
H u sleje2). Det var denne Grund, der blev in d rettet til den
botaniske Have, men efter 1728 led den nogen Indskræ nk
ning ved Skidenstrædes Udvidelse.
Foruden det Gods, der tilhørte K ap itlet, var der en
endnu større Mængde Ejendomme, der laa til A l t r e n e i
K irkerne, der i Almindelighed hvert havde sin P ræ st, hvis
Underholdning skulde bestrides af Lejen af de til A ltret
givne Ejendomme. Det var bestemt ved den kjøbenhavnske
Reces 30. Okt. 1536, at hver Adelsmand m aatte faa det
Gods igen, som en af hans Slægt havde givet til K irker,
n aar han ved Breve og Segl kunde bevise at han var ret
*) Cragii Annaler
S. 96—99.
Oversættelsen
S .646—50.
a) K. D. IV
759—60.