Kalundborg, Ringsted og Nestved Senge.
59
Kongen glemte ej heller Hospitalet paa det ny Sted, og
det synes at have været hans Plan at gøre det saa rigt, at
det kunde modtage Lemmer fra hele Sæland; derfor lagde
han alt det Gods, der hørte til Hospitalerne i Ka l und b o r g ,
R i ng s t e d og Ne s t v ed , til „Hospitalshuset udenfor vor Køb
stad Kjøbenhavn, som nu kaldes Yartov1, paa den Betingelse,
at dette skulde underholde 6 Personer fra Kalundborg, 4 fra
Ringsted og 9 fra Nestved; Sengene skulde belægges af Lens
manden, Provsten og Magistraten i en af de nævnte Byer,
og Hospitalet skulde hente dem ved sine Bønder; men var
nogen saa usel at han ikke kunde ages, skulde Yartov yde
ham en Afgift, som han kunde nyde paa Stedet. Denne
Gave var sikkert af stor Betydning, ti der er ingen Spørgs-
maal om at Stiftelsen havde forbygget sig, men paa den
anden Side skede der dog ikke stor Uret mod de ældre
Hospitaler i disse Byer, idet der i Kalundborg hidtil kun
havde været underholdt 5, i Nestved 8 Lemmer.1)
1632 skødede Mo g ens Pax Hospitalet 4 Bøndergaarde
paa Tudsenæs, hvilke dog, ifølge Hr. Anders Hjørring, „ikke
regnes Mogens Paxes Legatum, men kongelig Benaadning for
sær Aarsag“ .
1632 bevilgede Kongen Forstanderen Mikkel Sørensen
indtil videre frit Tø r v e s kær i „Iivalmose“ eller Hulemose,
afsides fra Bag s værd , dog maatte han ikke understaa sig til
at hugge i Underskoven, Hospitalets Mose var nemlig aldeles
opskaaren. 1644 var denne ogsaa udgravet, og Forstanderen
ansøgte derfor Kansleren om at maatte faa en Tørvelyng
eller Mose i Or dr up Skov, kaldet Ordrup Lyng, da der
ikke var saa megen Plads paa den gamle Lyng, at der kunde
skæres Tørv derpaa, „og dersom de fattige skulde købe
deres Yed og Ildebrand til Stedets Fornødenhed, da kunde
Hospitalet ikke udstaa det med Penge eller blive ved Magt.“
Dette havde en kgl. Bevilling af 22. Maj 164-6 til Følge paa
*) Hofmans Fund. X 44—48.