68 / 392
60
Hospitalets Brændsel. Andre Indtægter.
den nævnte Mose i Ordrup Skov i Gentofte og Lundby,
men kun paa et Aars Tid; ogsaa lier foinnanedes man til
at lade Underskoven urørt. 1. Marts 1650 fik Hospitalet
endelig en Tørvemose til Ejendom, nemlig Sø l l e r ø d Ly ng ,
som det skulde lade indhegne med Grøfter, at de til"
stødende Lodsejeres Kvæg ikke skulde komme derind og lide
Skade, og disse Lodsejere skulde tilmed have Afdrag i deres
Kongetiende af Søllerød Sogn paa Grund af den Skade, de
derved led paa deres Eng, saa længe Tørvemosen brugtes
af Vartov.1)
1636
bevilgedes der Forstanderen for Betaling h
Aar at faa udvist 50 Læs Ved af Skovene i Kjøbenhavns
Len, hvilket 1649 forøgedes til 80 Læs. Dette var en stor
Nemhed for Hospitalet, der fra 1561 havde haft Tilladelse
til at købe sit nødtørftige Brænde i Skaane. 2)
Ved Kristian IV’s Reces 1648 anden Bog 8. Kap. § 3
paalægges der de Borgere, der skænkede Vin ved Bryllupper,
at give 20 Rdl. til det næste Hospital, i hvilken Anledning
Kongen 29. Juli 1647 paalagde Underfogeden at indkræve
disse saa kaldte „ Y i n s kænk s p e ng e “ , da dette var For
standeren umuligt, dog skulde Underfogden ingen Løn
derfor have af Hospitalet, men Bekostningen skulde udredes
af den, „som sig fortræden og nachlæssig lader befinde“ med
at udrede Pengene efter Recessens Lydelse. 3)
Paa forskellige andre Maader kom Kongen i Forhold
til Hospitalet, idet han undertiden paabød Optagelsen af
Personer, der ikke ellers var blevne indlagte. Med Hensyu
til Kongens Belæg gel s esret, da finde3 ingen Befalinger
fra Kristian III eller Frederik II om Optagelse af Lemmer.
Kristian IV derimod paabød ofte Optagelse af saadanne,
saaledes skulde 1594 den fordums Borgmester Jakob Skriver
X J
indtages og nyde Underholdning som andre Hospitalslemmer; '
i) K. D. III 111, 264— 65, 328. Hofmans Fund. X 169, 172— 73.
Hans Nielsens Fundationer Bl. 137. 2) K. D III, 172, 307— 08,
IV 573. 3) Hans Nielsens Fundationer Bl. 92— 93. ,