82 / 392
74
Hospitalspræster.
godehavende af 1366 Rdl., livilken Gæld blev overdragen
til Mag. Jørgen Ejlersen, Rektor ved Yor Fi-ue Skolex).
Niels Pedersens Enke døde først i Jan. 1671 hos sin
Søn Hospitalsforstander Hans Nielsen, der søgte om Be
gravelse for hende i Hospitalets Kirke. Ilerpaa gav Præsten
Hr. Anders Mathisen Hjørring den Erklæring, at han havde
2 Motiver til at dette burde indrømmes: 1. „Hun med
hendes salig Husbonde baade flittig og trolig, fornemlig udi
Krigens Tid Anno 1643 og 1644, baade før og efter mange
Aar har tjent de Fattige udi Hospitalet og meget godt for-
skyldt og siden ved den skadelige Belejring er kommen fra
hendes Middel, som uden Porten efter kgl. Ordre tilligemed
andres blev stukken i Brand, hvorefter hun nogle Aar har
haft sin Værelse i Hospitalet. 2. Med Billighed kan ingen
af mine Efterkommere prætendere, om Øvrigheden vil be
vilge, at jeg, som nu paa 34 Aar har tjent Hospitalet, for
mig og mine maatte nyde et Begravelsessted udi Hospitalets
Kirke og jeg da med Øvrighedens Tilladelse vilde der ned
sætte et Guds Barns Lig, hvor ellers til Efterkommerne kan
være Plads nok, dog jeg holder mig til mit Begravelsessted
udi Helliggejstes Kirke, som af Fornødenhed blev købt, der
min salig Hustru døde og ingen Begravelse da var i Hospi-
talet“ .
Sandsynligvis har Hospitalet lige siden sin Omdannelse
1530 haft en Prædikant. Kommunitetsaluinnerne skulde vel
prædike for Øvelsens Skyld i Helligaands Hospital og S. Jørgens
Hus2), men en stadig Sjælesorg var dog nødvendig for de^
mange syge og sengeliggende Personer. Det er dog næppe altid
de værdigste Personer, der blev ansatte som Præster. Den
første vi hører nævne, Hr. Mo r t e n J ø r g e n s e n , blev 1575
forvist fra Sæland, idet han ikke alene selv havde ført et
sælsomt Levned med Fraadseri og Drukkenskab, men tillige
!) Hans Nielsen Fundationer Bl. 77— 78, 134— 35.
2) Jfr. Rør-
dams Univ. Hist. III 680.